LØRDAG 27. MAR 2021 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 120KR

YOUNG GUV(CA)

smash!bang!pow! og Loppen præsenterer:

YOUNG GOV (CA)

Young Guv er alter egoet for Ben Cook, som er en mand med mange talenter. Han er skuespiller, forfatter, producer og sangskriver, og med så bredt et repertoire er det ikke underligt, at hans musik er lige så varieret som hans jobtitler.

Måske navnet Ben Cook ikke siger dig meget, men med udgivelse af musik i over 10 år har Young Guv snart dækket enhver musikgenre - lige fra catchy pop til hardcore punk. Cooks musikkarriere startede allerede tilbage i 1998, hvor han som frontfigur og guitarist i hardcorebandsene No Warning og Fucked Up gjorde sig bemærket. Sidenhen blev punkkarrieren skubbet i baggrunden for at give plads til en karriere som ghostwriter og producer for store, amerikanske artister som Taylor Swift, Sum 41 og Katy Perry.

Kort sagt er Cooks musikalske spektrum stort og varieret, og med sin soloudgivelse GUV I og GUV II udforsker Young Guv det brede landskab af musikalske muligheder. De to plader og i alt 17 sange blev udgivet i 2019 på pladeselskabet Run For Cover, og indeholder en samling gribende og smitsomme popsange, skrevet og indspillet af Cook selv.

Efter mange år som ”manden bag stjernerne”, er tiden nu inde til at Ben Cook skal præsentere musik, som er 100% hans eget - alt sammen under navnet Young Guv (eller Young Governor, Guv, eller hvad han nu er blevet kaldt, siden han gik solo i 2008). Forvirret? Så bliver du det også, når du skal klassificere hans musik. Nogle gange lyder Young Gov som 1960’ernes England og andre gange er musikken fyldt med synthesizers, modulerede stemmer eller noget helt tredje. Men fælles er, at det er perfekt eksekveret popmusik anno 2020.

Nysgerrig? Så kom på Loppen den 27. marts, hvor Young Guv fremviser talenterne. Billetsalget starter fredag d. 18. september kl. 10.00.

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 27. mar 2021
Add to Calendar