ONSDAG 19. OKT 2022 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 170KR

BLU & EXILE(US)

'BELOW THE HEAVENS' 15TH ANNIVERSARY TOUR

Da Blu & Exile debuterede i 2007 med Below the Heavens, blev albummet en øjeblikkelig undergrundsklassiker, der med smøde produktioner og en særdeles 'on point' 22-årig rapper rekonfigurerede, hvordan west coast-rap kunne lyde i 00'erne. Glæd dig til skarpe rim og soulfulde beats, når den L.A.-baserede hip hop-duo fejrer albummets 15 års jubilæum på Loppen d. 19. oktober!

Blu blev født i 1983 og voksede op i et religiøst hjem, hvor rap var blevet bandlyst af stedfaren, og mens hans klassekammerater brugte deres surttjente lommepenge på Doggystyle og The Chronic, var Blu med det borgerlige navn Johnson Barnes III tvunget til at synge gospel i kirken. 

Da Blu som 15-årig flyttede sammen med sin biologiske far i 1998 var det Chicago-rapperen Common og albummet One Day It’ll All Make Sense, der for alvor tændte gnisten hos den unge Barnes, og efter high school jagtede han chancen for at optræde live så ofte han kunne.

Blu mødte Exile gennem Aloe Blacc i 2003, der dengang udgjorde den rappende del af Emanon, hvor Exile stod for produktionerne. Blacc ville have Blu med som feature på sine værker, men Exile var så imponeret over Blus lyriske og tekniske færdigheder, at han straks inviterede ham i studiet. Fire år og 50 studieproduktioner senere debuterede Blu & Exile med Below the Heavens - en solid og samfundsbevidst kontrast til den evindelige gangsta rap, som fyldte L.A.-scenen på daværende tidspunkt, og albummets 3500 optryk blev udsolgt på rekordtid.

Sidenhen er det blevet til adskillige udgivelser fra den eftertænktsomme hip hop-duo og Blu har ligeledes samarbejdet med sværvægtere som Shafiq Husayn og Madlib uden det store gennembrud. Below the Heavens står dog stadig som et undergrundsmesterværk og er blevet hyldet adskillige gange af toneangivnemedier som Okayplayer og Pitchfork. Onsdag d. 19. oktober får du muligheden for at hylde albummet, når Blu & Exile rammer Loppen for at fejre 15 års jubilæum!

TILFØJ TIL KALENDER
Onsdag 19. okt 2022
Add to Calendar