ONSDAG 02. NOV 2016 - KL 13.00
GRATIS

GRATIS BØRNEKONCERT:

PAUL BANKS & CHARLOTTE HALBERG

PRÆSENTERER: "TIDSRØVER"

”TIDSRØVER" er en spændende ny koncertfortælling for børn.

Er tid noget man kan måle? Eller bevæger det sig i alle retninger på én gang? Og hvordan kan fem minutter føles uendelige, når timer kan flyve lynhurtigt forbi?

Fortælling, musik og sange er skrevet af Paul Banks og Charlotte Halberg specielt til denne koncert. Der vil undervejs blive sunget og spillet bl.a. på guitar, mandolin, mandola, mandocello, banjo, tværfløjter, panfløjte, kalimba og alverdens perkussion. 

Paul Banks og Charlotte Halberg gør en dyd ud af at optræde uden forstærkning. På scenen er duoens varemærke et humoristisk og nærværende samspil med deres publikum samt virtuost spil på et stort antal akustiske instrumenter. Paul synger, fortæller og spiller på guitar, banjo og mandolin, mandola og mandocello. 

Charlotte spiller på tværfløjter, panfløjte,  det afrikanske ”tommelfingerklaver” kalimba, chimes og diverse rytmeinstrumenter og lydeffekter.

 

PRAKTISK INFO

ALDERGRUPPE: 5 - 10 år (cirka)

DØRENE ÅBNER: Kl. 12:45

VARIGHED: Kl. 13:00 - 13:45

Koncerten er gratis! Ingen tilmelding nødvendig - men vi hører gerne fra større grupper, der vil deltage. Spørgsmål mv. til line@loppen.dk

 

Koncerten præsenteres i samarbejde med Spil Dansk og Levende Musik i Skolen

 
TILFØJ TIL KALENDER
Onsdag 02. nov 2016
Add to Calendar