Koncerten præsenteres i samarbejde med Out Of Office og billetsalget starter fredag den 18. april kl. 10.00.
Britiske caroline cementerede i 2022 sig som post-rockens nye fanebærere med deres selvbetitlede debutalbum, der blev skamrost i alt fra Pitchfork til NME. Nu er de klar med efterfølgeren ‘caroline 2’, der med endnu mere mod og nysgerrighed udvider på bandets eksperimenter post-rock, midwest emo, improvisation og kontemporær klassisk musik. Kom med til en sanselig koncertoplevelse med musikken i højsædet, når caroline gæster Loppen fredag den 12. september!
caroline er klar med et nyt album – stærkere, mere ekspansive og mere modige end nogensinde. Med det kommende album caroline 2 bevæger bandet sig videre fra debutens udforskning af gentagelse, langsomhed og rum og ind i en ny sfære af kontraster: organisk og elektronisk, råt og raffineret, melankolsk og euforisk.
Singlen “Tell me I never knew that”, med gæstevokal fra ingen ringere end Caroline Polachek, markerer starten på dette næste kapitel – et værk båret af lagdelte instrumenter, forvrængede vokaler og modig komposition, og med den nyeste single “Total euphoria” (2025) cementerer caroline sig som en af de mest nyskabende stemmer i moderne musik.
Formet i 2017 af Jasper Llewellyn, Mike O’Malley og Casper Hughes, begyndte caroline som et eksperimenterende fællesskab, med rødder i improvisation og en musikalsk tilgang inspireret af alt fra post-rock og folk til Midwest emo og appalachisk tradition. Gruppens selvbetitlede debutalbum fra 2022 blev til i kølvandet på ugentlige jamsessions og er et meditativt, dybt menneskeligt værk.
Live er caroline noget helt særligt – et kollektivt åndedrag, hvor sammenspil og stemning får lov at leve og ånde - en oplevelse nogle måske var heldige til at få på dansk jord, da bandet spillede Roskilde Festival i 2023. Kom med til en sanselig og opløftende koncert med musikken i højsæde den 12. september på Loppen.