LØRDAG 03. DEC 2022 - KL 21.00
UDSOLGT

EL PARAISO RECORDS & LOPPEN PRESENT:

CAUSA SUI

MYTHIC SUNSHIP

Lørdag d. 3. december smelter Loppen i psykedeliske udskejelser og solide rockriffs, når vi dykker ned i den danske, hellige psychrock-gral og præsenterer Causa Sui og albumaktuelle Mythic Sunship i samarbejde med El Paraiso Records!

CAUSA SUI har efterhånden skabt sig en solid fanskare over hele verden, og bandet har gang på gang bevist, hvorfor de er i en klasse for sig, når det kommer til himmelstræbende psych- & stonerrock i møde med tranceskabende jazz og kraut. Hvor moderne psych-bands ofte kan fortabe sig i dyrkelsen af nostalgiske stiltræk, så har Causa Sui helt fra starten haft en anderledes åben og eksperimenterende tilgang.

Gruppens fantastiske evne til at skrue numre sammen, der både byder på monumentale stoner rock-riffs og syrede improvisationer. Her er bevægelser ind i spiritual freejazz, drømmende forløb inspireret af gamle italienske soundtracks, krautrockede udladninger og som altid masser af ekstatisk støjguitar. Kort sagt lidt af en våd drøm for alle, der gerne vil bevæge sig med ud på en bevidsthedsudvidende lydrejse uden at hænge fast i fortidens syrerockklicheer.

MYTHIC SUNSHIP blev dannet i 2010 og med fem kritikerroste udgivelser, amerikansk pladekontrakt og heftig turnévirksomhed har bandet etableret sig som et af kontinentets fremmeste psykedeliske bands. Med deres selvbetitlede anaconda-rock har kvintetten tidligere inkorporeret elementer af jazz, prog og psych såvel som en ustyrlig punk-feel i både produktion og musiceren, som blandt andet høres tydeligt på det seneste album Wildfire fra 2021. På deres sjette album Light/Flux nuanceres deres vilde, improviserede crescendoer med elementer af melankoli i et mere komponeret udtryk end hidtil.

De fire første album fra det mytiske band udkom på det lige så mytiske danske label El Paraiso, og undervejs har bandet turneret intensivt i hele Europa, spillet på anerkendte festivaler såsom Roadburn og Le Guess Who, og gennem de mange albumudgivelser og internationale turnéer har bandets ry blot vokset sig større. I 2020 resulterede dette i en kontrakt med det legendariske amerikanske rock-label Tee Pee Records, der nu står for udgivelsen af bandets sjette studiealbum, der udkommer d. 30. september.

Glæd dig til at overgive dig til både Causa Sui og Mythic Sunship, når de to psychmastodonter tørner sammen på Loppen lørdag d. 3. december.

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 03. dec 2022
Add to Calendar