FREDAG 05. DEC 2025 - KL 21.00
KØB
FORSALG: 110KR

CELEBRATION RECORDS LABEL NIGHT

BÆNCH

KEJSER

SASHA ADRIAN

 

Den 5. december inviterer Celebration Records til label night på Loppen, hvor de tager tre stærke danske bands fra pladeselskabet med! Glæd dig til storladen alternativ rock fra Bænch, anti-konform artpop fra Kejser og skarp singer-songwriting fra Sasha Adrian!

BÆNCH

Med en lyd, der trækker på både 80’ernes postpunk, 90’ernes grunge og 00’ernes store alternative rocknavne, leverer BÆNCH stærkt medrivende sange med plads til både lydlige eksperimenter og store omkvæd. Mørke guitarer, ekspressive synthflader og melodisk vokal skaber en storslået, upoleret og dynamisk lyd, der løftes af en stram rytmesektion.

Bandet lægger ikke skjul på, at de har internationale ambitioner, og deres friske take på alternativ rock har da også allerede fået airplay på bl.a. britiske BBC1 og Amazing Radio.

Herhjemme har både publikum og anmeldere også kvitteret med begejstring, ikke mindst til BÆNCHs stærke koncerter, hvor blandingen af næsten stadionrockede armbevægelser, sing-along omkvæd, dansable grooves og sonisk nysgerrighed virkelig kommer til sin ret.

KEJSER

Kejser er et manifest for det skæve og det anti-konforme. Med poetisk anarki og naivt popsnedkeri forvandler Kejser en gråvejrsdag til storslået dansk artpop. Resultatet er ørehængere, der inviterer publikum ind i et energisk og teatralsk univers. 

Kejser har netop udgivet singlen “Åndssvage Mandag” og sætter dermed første markering mod sit fuldlængde album, der udkommer til foråret 2026. 

Intet bliver gjort halvt, når Kejser indtager en scene og spiller sin skæve og sanselige popmusik.

SASHA ADRIAN

Med rå ærlighed og mod tager Sasha Adrian lytteren med ind i menneskets mørkere hjørner. Hendes sange bevæger sig mellem vold, svigt og selvkærlighed – båret af kontrasten mellem forvrængede guitarer og klare, ærlige vokaler. Resultatet er stærk og nærværende indie-rock.

Hendes seneste EP Shell har fået ros fra bl.a. GAFFA, York Calling og Honk Magazine for sin balance mellem sort humor og sårbar ærlighed.

Sasha Adrian har markeret sig på live-scenen både solo og med band. I 2024 turnerede hun i Danmark og spillede sin internationale debut på Waves Vienna, hvor hendes nærvær og lyd blev fremhævet som både kraftfuld og beroligende.

Med rødder i Skandinavien og inspiration fra New England tager hun publikum med på en rejse fra overgreb og sorg til terapi og selvkærlighed – en oplevelse, der forener humor, håb og fællesskab.

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 05. dec 2025
Add to Calendar