Tilbage i 1992 opnåede Boston-bandet Come en næsten øjeblikkelig kult-status på den amerikanske undergrundsscene med debutalbummet, 11:11. Til efteråret kan du opleve deres dystre og dissonante blues-noir rock, når bandet tager på Europæisk reunion-tour og rammer Loppen d. 12. oktober med danske Writhe som support.
Come blev dannet i Boston, Massachusetts i 1990 med Thalia Zedek i front på guitar og vokal. Med en baggrund i bands som Uzi, Dangerous Birds og White Women, blev Zedek allerede betragtet som en veteran på Bostons undergrundsscene, og efter bruddet med sit seneste band, Live Skull, besluttede hun og Codeine-trommeslageren, Chris Brakow, sig for at starte et nyt projekt - dog med Brakow som leadguitarist.
Med tilføjelsen af Bar-B-Q Killers-trommeslageren, Arthur Johnson, og Kilkenny Cats-bassisten, Sean O'Brien, var bandet fuldent. Kemien spillede med det samme og efter et intenst år med improvisation og lange jamsessions, udgav Come endelig den støjende dobbeltsidede debutsingle, Car, på Sub Pop Records i 1991. Singlen blev hurtigt populær i det amerikanske undergrundsmiljø og sikrede bandet en signing på det uafhængige pladeselskab, Matador Records.
Året efter fulgte Come op med debutalbummet, 11:11, som blev taget varmt i mod af musikkritikere verden over, og både Kurt Cobain og Dinosaur Jr.s J. Mascis erklærede deres kærlighed til bandets mørke, alternative rock.
"... a captivating blast of ennui and feedback that may be Matador's finest moment yet" - Entertainment Weekly
Glæd dig til en smuk og støjende tur ned ad memory lane med Come og danske WRITHE som support, der med udgangspunkt i en passioneret besættelse af DIY-kultur, DC hardcore og moderne amerikansk litteratur finder sin egen vej i post-moderne rockmusik med tight musiceren, skæve arrangementer og frontmand Nick Magnussons præcise, fængende sangskrivning, der beskriver den menneskelige tilstand i aldens emotionelle diversitet.
Writhe udforsker vores følelsespalette som kreativ enhed. Som et helt igennem demokratisk band er ét essentielt element, som de fire kræver at opleve under skriveprocessen en følelse af, at alt er ved at falde fra hinanden. Og mens de spilles, må sangene etablere en tilstand af frit fald, en tilstand i hvilken man kan vride sig, hyle og skrige. Et katarsisk rum med al den galde, glæde eller forvirring, det måtte involvere, ligesom i livet og døden, der følger efter.