LØRDAG 11. FEB 2023 - KL 21.00
KØB
FORSALG: 130KR

OBS. KONCERTEN ER AFLYST

THE COOL GREENHOUSE(UK)

The Cool Greenhouse, my new favourite post-everything existential music happening. Hooray!” - Henry Rollins

Engelske The Cool Greenhouse spiller hypnotisk, DIY postpunk med spydighed og et lyrisk spark, og du kan fange gruppen live på Loppen, når The Cool Greenhouse indtager scenen lørdag d. 11. februar. Billetsalget starter fredag d. 16. september kl. 11.00 via Tikkio.

The Cool Greenhouse startede som et soloprojekt af Tom Greenhouse, men har nu vokset sig til et fuldt band bestående af fem medlemmer. Deres selvbetitlede debutalbum udkom i 2020 til stor anmelderros for gruppens artrockede, repetitive, humoristiske og spydige postpunk.

Tom Greenhouse og hans dristige band anno 2022 står dog mere sikre og ikke mindst selvsikre end nogensinde med bandets sublime anden udgivelse, Sod’s Toastie. Mens Greenhouses surrealistiske observationer og bizarre anekdoter forbliver i centrum, skruer bandet denne gang op for en mere energisk lyd, der holder trit med Greenhouses karakteristiske, lyriske stil. 

Teksterne er stadig humoristiske og politiske, men Greenhouse har på Sod’s Toastie udvidet sine interesser til at omfatte et væld af nye emner, som rumvæsner, UFO'er og spøgelser, bare for at nævne et par stykker. 

The Cool Greenhouse har det seneste år brugt tiden på at genindtage de nedlukkede livescener og spillet på britiske festivaler som Latitude, Greenman og Dot to Dot. Til februar er briterne så klar til at ramme dansk jord igen, efter deres forårsbrag af en koncert på Ideal Bar, når de indtager Loppen til en aften i artrockens tegn.

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 11. feb 2023
Add to Calendar