TORSDAG 19. FEB 2015 - KL 20.30
ENTRÉ: 80KR

VINTERJAZZ:

COOPER-MOORE(US)

feat. KRESTEN OSGOOD & ELENA SETIÉN

FRIIS / DODEBUM / OSGOOD

LOPPEN OG JAZZ CLUB LOCO PRÆSENTERER:

Cooper-Moore feat. Kresten Osgood & Elena Setién (US/DK)

Som komponist, performer, instrumentbygger, underviser og arrangør har Cooper-Moore i årtier været katalysator for noget af den mest kreative musik på den amerikanske musikscene. Den egensindige og kompromisløse multi-instrumentalist har samarbejdet med profiler som Susie Ibarra, William Parker, Kidd Jordan og Darius Jones og har senest markeret sig med sit orkester The Digital Primitives. Cooper-Moore slog først sit navn fast som pianist i trioen Apogee, som bl.a. åbnede for Sonny Rollins på Village Vanguard i 1973. Efter en turné i 1981 smadrede Moore sit klaver med en lægtehammer og gik andre veje. Opfandt senere det særegne strengeinstrument 'diddley-bo’. I forbindelse med sidste års Musketer Festival i København optrådte han med den herboende spanske sangerinde Elena Setién. Det spontane møde udviklede sig til egentligt samarbejde. Denne aften skal vi således opleve det musikalske unikum folde sig ud i to duo-konstellationer med hhv. Elena Setién og trommeslageren Kresten Osgood, som i første omgang bragte Cooper-Moore til Danmark.

"One of New York's most effusive but reclusive musical geniuses. Cooper-Moore is a one-man New Orleans jazz funeral flailing like the Grambling State marching band across a vaudeville stage." - Andy Battaglia, Salon.com

"One of the most potent musicians ever." - Phil Waldorf, Other Music

"As one of those rare jacks who own the startling ability to master as many trades as they can fit under their belts, Cooper-Moore has become one of the East Coast creative jazz scene's most versatile and valuable presences." - Scott Hreha, One Final Note

 

Maria Laurette Friis / Dodebum / Kresten Osgood

Maria Laurette Friis, Kresten Osgood og Dodebum, også kendt som Henrik Sundh, har tidligere krydset musikalske klinger i det nu hedengangne orkester Tys Tys. Nu har de tre igen fundet sammen og skaber her en grænsebrydende vokalmusik, hvor vilde energiudbrud, inderlighed, skønhed og galskab går hånd i hånd.

TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 19. feb 2015
Add to Calendar