https://www.facebook.com/events/132140200315664/
Loppen bliver taget med storm, når De Forblæste Øer med fem af Færøernes mest hårdblæsende rocknavne spiller op til gedigen rock-konsert 1. juni 2013.
Hamferð, The Dreams, MC-Hár, Øssur Johannesen og DJ Knút er alle etablerede navne på de forblæste øer i Nordatlanten, og ville i hjemlandet alle kunne headline et event som dette. Det er derfor er scoop, at få samlet dem alle på samme scene.
HAMFERÐ ♫
Doom metal bandet Hamferð er regerende verdensmestre i Metal efter at have vundet finalen i Wacken Metal Battle 2012. De barsler snart deres første fuldlængde album og har touret Europa med metal bands som Týr og Moonsorrow. Hamferðs helt særlige form for Doom har gjort dem populære blandt metal fans både hjemme på Færøerne, i Danmark og i Europa.
THE DREAMS ♫
Det mest kommercielt successfulde band på aftenens lineup er The Dreams, som udover at have formået at spille en punk sang til Dansk Melodi Grandprix, har deltaget i MTV's a Cut, og udgivet en række af succesfulde albums. Debuten i 2006, Tazy, var et af Færøernes bedst sælgende albums. Den nye by og Revolt, havde begge stor success i Danmark, og placerede bandet ialt 43 uger på Boogielisten.
MC HÁR ♫
Kontroversiel rap/rock med tekster som får dansk rap's mest eksplicitte navne til at rødme, det er hvad MC-Hár har leveret de sidste 22 år. De spiller hårdpumpende riffbaseret rock, med en bladning af rap, skrål og melodiøse vokaler og et helt eget sound. De formåede at drive over tusinde færinger ud i regnen og blæsten midt om natten, da de spillede sidste års store Ó12 koncert.
ØSSUR JOHANNESEN ♫
Digter, bassist, maler. Hans titler er mange, og hans talent er udpræget indenfor alle tre felter. Det bliver dog som solobassist, at vi kan opleve Øssur Johannesen i Loppen. Øssur har udgivet 12 CD'er. Genremæssigt er han svær at placere, men inspirationen kommer fra 70'ernes rock og metalbands. Dette er hans første koncert siden udgivelsen af den anmelderroste CD og digtsamling: "Vindurin blæsur í gjøgnum markið í millum tey livandi og tey deyðu"
DJ KNÚT ♫
Aftenens DJ er Knút Háberg Eysturstein, som udover en imponerende karriere både som soloartist og medlem i rockbands, har etableret sig som en populær DJ, både på Færøerne og i Norden ellers. Til De Forblæste Øer bliver musikvalget primært rocket og i den mere hårde og rå afdeling.