LØRDAG 24. SEP 2022 - KL 21.00
KØB
FORSALG: 135KR

DECORATE DECORATE

THOMAS FAGERLUND

De dekorerede derouten på de københavnske spillesteder i nullerne, og nu vender Decorate Decorate tilbage med en jubilæumskoncert efter en pause på mere end et årti. Det sker på Loppen D. 24. september, samtidig med at bandet bebuder, at der er nye numre på vej. Speciel guest: Thomas Fagerlund (The Kissaway Trail).

Der er gået 15 år med mange sideløbende bandprojekter – omkring 14-15 stykker i alt – siden indierockbandet Decorate Decorate albumdebuterede i 2007. En omfattende turnévirksomhed lancerede dengang numre som Karen, Surname of Copenhagen og Europe Has No Heart, og efter at Decorate Decorate havde fået sin Roskilde-debut på Pavilion-scenen, udsendte de i 2007 EP’en "Normandie". To år efter udkom bandets første LP "Instructions", der samtidig skulle blive deres alt for tidlige svanesang.

Nye projekter bød sig til for bandets medlemmer, og man har således kunnet opleve forsanger Asbjørn Auring Grimm i så forskellige konstellationer som Brother Grimm, White Pony og senest nypunkbandet Bug Chaser, der også har Jan Kromann fra Decorate Decorate på bas.

Ikke desto mindre har dekoratørernes hjerte i alle årene brændt for det band, der satte det hele igang, og som med monumentale lydbilleder armerede Auring Grimms tekstunivers med storbylængslens signatur: Give me a minute/ and I will wait for an hour/ write an address on my eyelids/ and I’ll stamp my mouth/ give me the surname of Copenhagen/ to look up. Københavnerne er med andre ord lovet et kampklart og stærkt motiveret band, der stempler ind til september.

Thomas Fagerlund/The Kissaway Trail
The Kissaway Trail er tilbage og er klar til at give et tiltrængt, stort og følsomt indie-kram. Den populære danske gruppe, anført af Thomas Fagerlund, har ikke givet lyd fra sig siden 2013, hvor de udgav deres tredje album "BREACH". Nu er der endelig livstegn fra bandet igen, da der i januar dukkede et musikklip op på sociale medier, med teksten See you next year. Nu ses vi så endelig igen når Thomas Fagerlund denne aften vil spille solo med sange fra The Kissaway Trails bagkatalog. 

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 24. sep 2022
Add to Calendar