ONSDAG 21. NOV 2012 - KL 21.00
GRATIS

DEERHOOF (US)

KISS KISS KISS

http://deerhoof.net/
http://www.facebook.com/KissKissKiss

Avantgarde-popperne fra San Francisco vender tilbage! Ikke nok med, at de charmerende, musikalske skrammelhoveder i Deerhoof udsender deres 11. album ’Breakup Song’ til september – kvartetten slår også vejen forbi København til november.
Deerhoof har førhen gæstet Danmark ved flere lejligheder. Fælles for gruppens tidligere besøg har været, at den excentriske, amerikansk-japanske sangerinde Satomi Matsuzaki og hendes tre mandlige ’våbenbrødre’ gang på gang har spillet en vis legemsdel ud af bukserne, og imponeret publikum med deres anarkistiske og utraditionelle pop, der flittigt inkorporerer skæve breaks og flænsende støjudbrud. Ikke mindst ved californiernes sidste besøg på Loppen i 2009 bjergtog kvartetten med et regulært monster af en koncert.
Titlen på Deerhoofs kommende album, samt førstesinglen ’Fête d'Adieu’ (’Farvelfest’) kan muligvis tolkes som indikatorer på, at det lakker mod enden for californierne, men forhåbentlig har kvartetten blot gang i en drilsk leg. I hvert fald er der endnu ikke kommet nogen officielle udmeldinger på hvorvidt der er tale om en afskedsturné.
Om spekulationerne er sande eller ej er altså svært at sige, men en ting står klart: at Deerhoofs toptunede, avantgardistiske maskine altid leverer koncertoplevelser af højeste karat.

TILFØJ TIL KALENDER
Onsdag 21. nov 2012
Add to Calendar