SØNDAG 25. SEP 2022 - KL 19.00
KØB
FORSALG: 150KR

OBS. KONCERTEN ER AFLYST

DETROIT COBRAS(US)

OBS. Grundet Rachel Lee Nagy's tragiske dødsfald er koncerten aflyst. Vi sender vores dybeste medfølelse til Nagy's familie, venner og bandkammerater.

Det amerikanske rockband, Detroit Cobras, kravler ud af de ukrudtskvalte områder i den engang stolte storby, Detroit, og udsender røvrystende og soulfyldte rock’n’roll hymner til gode, dårlige og vilde tider. Bandet er notorisk kendt for ikke at turnere særligt ofte, så når de endelig rammer byen, er det med at slå til. Og slå til det skal du, når bandet rammer Loppen d. 25. september næste år!

Detroit Cobras er ikke som andre kopibands. Hvor andre coverbands forsøger at genskabe originalen, benytter Detroit Cobras ældre soulmateriale, og omformer det til frisk og original garagerock. Bandet har eksisteret siden 1996, og udvisker grænserne mellem R&B, rock’n’roll og soul i deres sprængfarlige, musikalske cocktail.

Deres retro garagerock-stil blev for alvor populær i Storbritannien i start 00’erne, hvilket sikrede dem en signing på pladeselskabet, Rough Trade Records, hvor de udgav de to album, Seven Easy Pieces i 2003 og Baby i 2005.

På henholdsvis vokal og guitar er Rachel Nagy og Mary Ramirez de ”slemme piger i klassen”. De har ikke tid til dugøjede kærlighedssange, men er meget mere tilbøjelige til at give dig en albue mod nyren, mens de deler ud af cigaretter og lommelærken til skoleballet - klædt i læder og tårnhøje hæle, naturligvis.

Cobraerne omgiver sig med en roterende rollebesætning af nogle af Motowns bedste rockmusikere, og specialiserer sig i at afdække og genoplive dybe og groovy klassikere fra soulhistorie, og samtidigt gøre dem til deres EGNE. Detroit Cobras viser vejen til en bedre, mere sjælfuld og glemt verden, og søndag d. 27. september kan du blive en del af den på Loppen!

TILFØJ TIL KALENDER
Søndag 25. sep 2022
Add to Calendar