Dope D.O.D. er en elektronisk rapgruppe fra Groningen i Holland bestående af rapperne Dopey Rotten, Skits Vicious, Jay Reaper, produceren Peter Songolo og DJ’en Dr. Diggles.
Efter at have udgivet deres første EP i 2009 udgav de i januar 2011 deres første musikvideo ”What Happened”, som hurtigt fik stor succes og til dato er blevet set over 17 millioner gange på YouTube. Det førte til samarbejder med rappere som Sean Price (US), Onyx (US), Salmo (IT) og hiphop-kollektivet Snowgoons (DE/DK) og ikke mindst et job som opvarmning på Limp Bizkits europæiske og KORNs amerikanske turnéer. De udgav også deres debutalbum ”Branded” samme år.
Efter flere succesfulde singler blev de udvalgt som det mest lovende navn i 2012 til branchefestivalen Eurosonic, spillede på det hotte SXSW og flere af verdens andre største festivaler. I alt blev det til 115 koncerter i 17 forskellige lande i løbet af året. De blev signet til det legendariske hip hop label Duck Down i USA og Rough Trade Distribution i Europa og deres andet album ”Da Roach” udkom i 2013 med features fra nogle af deres største idoler, heriblandt Redman og Kool Keith.
Sidste år kom deres tredje album ”Master Xploder” til stor kommerciel succes og omtale og til februar i år kommer EP’en ”Ugly”, hvor du allerede kan høre singlen ”Trapazoid” nu.
Dope D.O.D. er især kendt for to ting. Et energisk liveshow og deres omfattende merchandise. Mon ikke der er mulighed for at opleve begge, når de besøger Danmark og Loppen d. 10. april. Det bliver en fest, du ikke vil gå glip af!
Albumaktuelle Spyt De'Ville supporter, og Def Star Audio Emperor er bag pulten!

