ONSDAG 02. NOV 2022 - KL 20.30
UDSOLGT

DUBIOZA KOLEKTIV(BA)

For de uindviede er Dubioza Kolektiv et band fra Bosnien, der er kendt for deres friske blend af hiphop, reggae, dub, rock og bosnisk folkemusik. Gruppen har for længst etableret sig som ét af Østeuropas bedste og mest populære live acts, og er notorisk kendte for deres kamp for social forandring. Oplev Dubioza Kolektiv live d. 2. november, når de vender tilbage til Loppen for tredje gang!​ 

Engang i et tvivlsomt hjørne af verden og et land kaldet Bosnien-Hercegovina, besluttede en gruppe venner at danne et band. Men dette var ikke noget almindeligt band, og de blev ikke dannet under almindelige omstændigheder. Sammen med traditionelle Balkan-genrer fandt de musikalske påvirkninger fra hele verden: ska, punk, reggae, elektronisk, hip-hop. Alligevel var der ingen musikindustri, kun få koncerter og ingen plads til kulturelle eller politiske udtryk blandt den nye høst af tilsluttet, kreative unge. Faktisk var hele regionen ramt af en dyb moralsk og økonomisk stagnation efter krigen. Det var fra dette miljø, at Dubioza Kolektiv blev født – og de kom ikke stille til verden! 

Deres selvbetitlede første album, Dubioza Kolektiv, blev udgivet i 2004, og blev øjeblikkeligt mødt med en begejstring, der ikke er set på den bosniske scene siden før krigstiden. Allerede ved deres anden fuldlængde, Dubnamite, steg deres popularitet og begyndte at brede sig ud over de bosniske grænser. Fans af bandet tæller blandt andet Faith No Mores Bill Gould, Manu Chao og Benji Webbe fra Skindred.

I årenes løb har Dubioza Kolektiv udviklet sig til, at være ét af de største bands på Balkan med udsolgte arenashows i alt fra Zagreb til Beograd og Split, samt spillet udsolgte shows i USA, Canada og i hele Europa, inkl. festivaler som Glastonbury, Roskilde, Lollapalooza og Boomtown Fair. 

Bandet bringer et stærkt og positivt budskab om politisk engagement, hvormed de arbejder for fred og tolerance, og kritiserer både med ord og toner nationalisme og kulturelle stereotyper. Dubioza Kolektiv er nemlig ikke macho- eller ego drevet, men tværtimod giver gruppen dig et frisk pust af positivisme og politiske statements, alt sammen samlet i en festlig, musikalsk kombination af genrer.

Kom og få én på opleveren med Dubioza Kolektiv på Loppen d. 2. november!

TILFØJ TIL KALENDER
Onsdag 02. nov 2022
Add to Calendar