LØRDAG 13. AUG 2022 - KL 14.30
ENTRÉ: 275KR

FRIGJORT FESTIVAL 2022 | DAY TWO

LOWLY

DEEP TAN(UK)

CASHU(BR)

N.E.GIRL(UK/DK)

ZAAR, RAKEL & SALÓME KATRÍN(DK/IS)

FATAMORGANA(UK/PL)

SAUNA SENERE

DROP

+ AOMAME & ELA LUNG(AT BYENS LYS)

Frigjort Festival vender tilbage d. 12. og 13. august med mere livemusik, fællesskab og frihed - lige i hjertet af Christiania. Lørdag d. 13. august kan du opleve Lowly, deep tan, Cashu og N.E.GIRL indenfor på Loppen med visuals fra Pleasure Control, mens Fatamorgana, Drop, Sauna Senere og den dansk-islandske treenighed ZAAR, RAKEL og Salóme Katrín kan opleves gratis på prærien foran Loppebygningen. Med et partoutarmbånd får du også adgang til koncerter med aomame og Ela Lung i Byens Lys. 

Lowly behøver efterhånden ikke den store introduktion i dansk kontekst. Bandet er nemlig et af landets allerbedste liveacts, der på imponerende vis balancerer det skrøbelige og kraftfulde i deres ambitiøse, genrebrydende og småpolitiske indiepop.

Efter en koncert på SPOT i 2015 blev bandet signet på det anerkendte pladeselskab Bella Union, der også huser bands som The National, Beach House og Father John Misty, og med udgivelsen af deres seneste album, Hifalutin, er den internationale opmærksom kun steget støt. Koncerten på årets Frigjort Festival bliver deres første københavnske koncert i 2022.

London-baserede deep tan har de seneste år gjort sig særdeles bemærket med deres minimalistiske, sarkastiske og småpolitiske post-punk. Tilbage i oktober kunne bandet slutte sig til det gode selskab på Speedy Wunderground, der tidligere har udgivet kompilationer med bands som Squid, black midi og Black Country, New Road. 

Bandet har netop været på tour med BODEGA og Bambara, og spiller deres første danske koncert på årets Frigjort Festival.

CASHU er en brasiliansk DJ og én af nøglefigurerne på São Paulos undergrunds-queer-elektroniske musikscene med et konstant fokus på at italesætte presserende politiske emner i sit kunstneriske arbejde. Sammen med Carneosso (fra Teto Preto som spiller på årets Roskilde Festival) var CASHU med til at grundlægge det kunstneriske fælleskab, Mamba Negra: et uafhængigt fællesskab, som fungerer som platform for diversificerede kunstnere både i Brasilien og udlandet.

Esther Kay a.k.a. N.E.GIRL er en kenyansk født, engelsk opvokset og dansk bosiddende. Hun er en DJ, der har oparbejdet respekt i de københavnske og londonske klubmiljøer. Sidste år lukkede hun Frigjort Festival med umanerlig manér og vi er slet ikke i tvivl om, at hun igen i år sørge får Loppen til at bounce helt frem til de sene timer af dette års festival!

I år vender ZAAR tilbage til Loppen og Frigjort Festival i det dansk-islandske samarbejde mellem hende og de to islandske musikere, RAKEL og Salóme Katrín. Alle tre udgav hver deres debut-EP mellem efteråret 2019 og foråret 2021, og brugte lockdown (hvor de ikke kunne spille deres musik live) på at skrive og indspille det kollaborative album While We Wait

Albummet byder på i alt syv sange, hvor lydbilledet lander et sted mellem "rå islandsk indie-rock, melankolsk drømme-pop og kraftfulde elektroniske synthflader" - GAFFA (4/6)

Med et nik til elektronisk post-punk har den britisk-polske duo FATAMORGANA specialiseret sig i en både drømmende, dansabel og særdeles charmerende synth-pop. Duoen udgav debutalbummet Terra Alta i 2019, og i år har de udgivet opfølgeren Ahora Aquí, Todavía No, der måske i endnu højere grad byder op til dans.

Deres insisterende beats og sanselige synth-hooks bliver i hvert fald doseret i dejligt, generøse portioner, der nok skal sætte gang i udendørsscenens publikum på Prærien foran Loppebygningen.

Med aarhusianske Sauna Senere kan der forventes uptempo sange med masser af energi, og med inspiration fra punk, pop, rave og meget andet, skaber Sauna Senere en unik lydoplevelse, hvor en barnlig ærlighed skinner igennem, når bandet bevæger sig fra det ene lydunivers til det andet.

Bandet udgav deres debut-EP sidste år og spillede en fuldstændigt pakket koncert på årets SPOT Festival, hvor GAFFA kvitterede med hele fem stjerner med ordene: "det var på tide endelig at få vanviddet udbredt til folket."

Drop er et splinternyt projekt fra den københavnske undergrund med Casper Munns som bagmand. Munns er måske bedst kendt som en fjerdedel af den fantasifulde drømmekraut-gruppe, Himmelrum, men på debutalbummet, SuperDream, får eksperimenterne frit løb og resultatet er en form for vild hyper-gaze med nik til både shoegaze, lo-fi, glitch, black metal, slacker rock og modern pop, der resulterer i et støjende, eklektisk og farverigt lydbillede.

Live består Drop foruden Munns dseuden af Troels Damgaard (Collider), Eigil Pock-Steen Jørgensen (Himmelrum), Jeppe Dengsø (Moon Loves Honey) og Jakob Ivarsson (Clementine Shore), der sammen smelter de spraglede og lofi hyper-gaze sange vha. improvisation og et omsluttende lydbillede, samt et væld af catchy hooks, supersonisk guitarstøj og ekspressivt trommespil.

I Byens Lys kan du opleve Ela Lung og den danske søskendeduo aomame, der inviterer lytteren ind i et intimt og drømmende lo-fi/r&b-univers, der får hverdagens stress til at føles langt væk. Det japanske ord “aomame” betyder “grøn ært”, og musikkens tekstunivers kredser netop om følelsen af at være ny og uerfaren i livet.

aomame udgav deres seneste EP, 'so sorries', tilbage i november 2021, hvor samspillet mellem den bløde og længselsfulde vokal og den beroligende produktion skaber et lydrum, som GAFFA belønnede med fem stjerner.

Ela Lung vil forsyne os med delikate melodier og basenergisk kærlighed til at nære vores hjerter og sjæl i Byens Lys. Til denne særlige aften medbringer hun begge sine krystalklare strygere; Sunneva Kappel på kontrabas, og Laura Gehl med sin cello. Gør dig klar til at svaje, kramme og græde, lige så tosset du vil! Læs mere om koncerterne med aomame og Ela Lung på FB-eventet eller køb din billet direkte via Tikkio.

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 13. aug 2022
Add to Calendar