ONSDAG 19. APR 2023 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 130KR

THE GOLDEN DREGS(UK)

Glæd dig til at blive forkælet af Benjamin Woods formidable indie-croon, når britiske The Golden Dregs endelig lægger vejen forbi Danmark med et nyt kapitel af sin forførende blanding af alt-country, neo-psych og glam-rock​ og gæster Loppen onsdag d. 19. april!

Med sin baggrund i adskillige lokale indie-bands havde britiske Benjamin Woods allerede opnået kultstatus i Cornwall i det sydvestlige England lang tid før, han for første gang præsenterede musik under navnet The Golden Dregs - det er dog uden tvivl i denne persona, at Woods gør sig allerbedst.

Woods albumdebuterede med The Golden Dregs i 2018 på albummet Lafayette. Allerede året efter fulgte han op med den smukke to'er Hope Is For The Hopeless, der i dén grad fangede anmeldernes opmærksomhed og kastede flotte roser af sig i anerkendte musikmagasiner som UNCUT, MOJO og The Line Of Best Fit.

"... Woods establishes the tectonics of a living breathing environment, a soundtrack to happy hour in some smoke-ridden edge-of-town bar; therein which lies its indubitable magic" - The Line Of Best Fit (9/10)

På The Golden Dregs' tredje album, On Grace & Dignity, der udkommer den 10. februar, fortæller Woods om hans hjem, og hvad det betyder at være formet af et sted - i dette tilfælde Truro, Cornwalls hovedstad, der er hjemsted for en sjælden katedral med tre inspirationer, en fredfyldt flod og en masse tomme forretninger og tynde boligblokke uden for byen.

On Grace & Dignity udfolder sig i et yndefuldt tempo og blandt de personlige refleksioner over tab af uskyld og mindreværd spinder Woods på On Gace & Dignity subtilt sammenvævede fortællinger om overlevelse, desperate voldshandlinger, tab og fællesskabets begrænsninger i lyset af den rabiate gentrificering - alt sammen båret af Woods' dybe og umiskendelige croon.

Woods har skrevet, indspillet og produceret albummet i sit hjem i det sydlige London og soveværelset i sit barndomshjem i Truro med mix og co-produktion fra Ali Chant (Perfume Genius, Aldous Harding). Onsdag d. 19. april udfolder Woods og co. sine sange på Loppen, når The Golden Dregs endelig giver koncert på dansk jord!

TILFØJ TIL KALENDER
Onsdag 19. apr 2023
Add to Calendar