HYLDEST KONCERT FOR HANS VINDING & HYLDEMOR
I anledning af genudgivelsen af ”Glem Det Hele”, gik alle de nulevende medlemmer af Hyldemor og Hyldemors Grønsaligheder sammen i februar og spillede en næsten tre timer lang koncert på Loppen på Hans Vinding’s fødselsdag. Med en stribe musikalske venner, spillede de sig igennem samtlige numre fra de to albums samt en hel del flere sange fra Hans Vinding’s store sangkatalog. Koncerten trak et kæmpe publikum og selvom Loppen var fyldt til bristepunktet, måtte mange gå forgæves.
Hvis ikke C.V. Jørgensen allerede havde brugt den, var det nu, den dejlige vending "syregrønne evergreens" skulle i spil – nu, hvor gode folk på høje tid har foranlediget en flot cd-udgivelse af Hyldemors forsinkede syrerock-milepæl fra '78. - Espen Strunk, 6/6 Stjerner GAFFA.
I anledning af genudgivelsen af ”Lysene Tændes” gentager de nu denne hyldest og igen er LOPPEN den naturlige ramme om koncertenHYLDest til Hyldemor : i forbindelse med koncerten udkommer HYLDEMORS GRØNSALIGHEDER "Lysende Tændes", gruppens første "album" (oprindeligt udsendt som kassettebånd i 200 ekspl. i 1975) og nu for første gang på (dobbelt) vinyl, CD og Digital.Så, på genudgivelsen af ”Lysene Tændes” får i ikke alene de ti sange der i sin tid udgjorde kassettebåndet, i får også et bonus nummer i form af ”Lille Høne” samt fire sange indspillet i Saltlageret.HYLDEMORS GRØNSALIGHEDER ”LYSENE TÆNDES” udkommer i februar på Sony på dobbelt vinyl, på Compact Disc og på alle digitale platforme. Og ligesom det var tilfældet med ”Glem Det Hele”, vil CD’en komme med en 48 siders booklet der udover sjældne fotos og tekster til alle sangene, også indeholder et langt interview fra musikbladet MM (1/76) hvor journalisten Jens Jørn Gjedsted snakker med bandet om Furekåben, Hyldemor, Thy-Lejren og naturligvis Christiania.
Gaffa har skrevet en artikel om det: http://gaffa.dk/nyhed/78795