TORSDAG 25. APR 2024 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 150KR

JOLIE HOLLAND(US)

HARRY EUCROW

Med sin unikke stemme binder Jolie Holland den amerikanske sangskat sammen indenfor jazz, blues, soul og rock'n'roll. I oktober udgav hun albummet Haunted Mountain, der delvist er skrevet i samarbejde med Buck Meek fra Big Thief, og d. 25. april kan du opleve hende live på Loppen!

Ved første møde med Jolie Holland kan hendes sange forekomme udfordrende, måske til tider foruroligende, men som så mange poeter og sangskrivere (fra Dante Alighieri og William Blake til Sylvia Plath eller Patti Smith og Nick Cave til Mark E. Smith) har vist os gennem tiden, er det lige netop dér, hvor skønheden ligger.

Som det fremgår af hendes første indspilninger, har Holland tilsyneladende ingen frygt for sandheden, og der findes ingen følelse eller stemning, som hun ikke kan kanalisere gennem sine sang. Tværtimod trives hun i det rødglødende centrum af enhver musikalsk komposition - i alle dens mærkelige og brutale detaljer.

I oktober 2023 udgav Holland hendes ottende studiealbum Haunted Mountain, der er tæt forbundet med vennen og samarbejdspartneren Buck Meeks plade af samme navn og indeholder fem sange, som de har skrevet sammen, inklusive det fascinerende titelnummer. 

"Haunted Mountain functions on so many levels, finding core values that matter with grace and skill that make her unique." - Folk Radio UK

Albummet har modtaget flotte anmeldelser verden over med ni velskrevne og -arrangerede numre, hvor Holland dykker ned i en skattekiste af temaer fra anti-kolonial tankegang til hjemløshed - alt imens de udforsker den dybe betydning af at være i gensidighed med naturen.

"When the world is sacred, we are moved to protect it,” forklarer Holland. “Elves stop highways in Iceland. Faeries save forests in Ireland. Even though the numinous is beyond reason, it’s a motivating, communicative idea. You can tell it to a kid, and when the kid grows up they might understand it ecologically, or they might understand it aesthetically." 

Hun fortsætter: "The numinous is a huge idea. An old friend of mine saw the Jordan River at a place in Palestine where it was just a little creek. His description opened up this realization to me: every river is sacred to someone. Every inch of Earth is someone’s storied, sung homelands. No one needs to understand this more than settler Americans."

Torsdag d. 25. april kan du opleve Jolie Holland og hendes magiske, musikalske fortællinger, når hun indtager Loppens scene i selskab med Mark McCausland fra The Lost Brothers. 

HARRY EUCROW

Tag stemmen fra en grusgrav, ordene fra en galning og lyden af at dø alene – og så får du måske noget tæt på Harry Eucrow. En cowboy-bestøvlet, spruthærget folk-fanatiker, der elegant væver selvødelæggende prædikener om død, ensomhed og misbrug sammen for ethvert publikum, der vil tage ham. Eucrow er en synder mod americana og en nådesløs udbytter af folk-rock, med det tragikomiske fundament fra en punker, der blev for slidt til at slås.

Harry Eucrow har været aktiv som solo-act siden 2020, og som band fra 2022. De har spillet support for navne som John Craigie, Carrie Nation & the Speakeasy og King Dude. I 2024 udkom deres 2. EP, Songs of Death & Wine, der blev fejret med et udsolgt releaseshow. Denne udgivelse markerer et skift i lyden og baner nye veje for Harry Eucrow & The Sorry Lot.

TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 25. apr 2024
Add to Calendar