ONSDAG 16. MAR 2022 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 130KR

JUAN WAUTERS(US)

Den New York-Uruguanske singer-songwriter, Juan Wauters, er tilbage og udgav i år sit femte album Real Life Situation. Pladen er pakket med gæster som Homeshake, Nick Hakim og Cola Boyy, og førstesinglen ’Real’ indeholder samarbejde med den tidligere labelkammerat Mac DeMarco. Oplev Juan Wauters live i Danmark for første gang, når han rammer Loppen onsdag d. 16. marts 2022.

Der er en næsten mytologisk kvalitet i Juan Pablo Wauters musikalske verden. Den uruguayansk-fødte, Jackson Heights-baserede musiker er bedst kendt for ikke at have en bestemt musikalsk stil, men i stedet have en oprigtighed, der understøtter alt, hvad han gør: fra den inderlige alvor i hans lyrik til de legende ritualer i hans liveshows.

Siden hans debut i 2014 har han flirtet med elementer som at synge på spansk, sparsommelig og relativt munter folkmusik, traditionelle latinamerikanske instrumenter og en samarbejdsånd, som især kom til udtryk på 2018's La Onda De Juan Pablo og dens opfølgning, Introducing Juan Pablo, hvor vi fik Wauters mest lydmæssigt mangfoldige udgivelse til dato. 

Wauters' kamæleon-agtige sangskrivning er blevet ved med at udvikle sig i de seneste år: og på hans seneste udgivelse, Real Life Situations (2021), dyrker han samarbejder mere end nogensinde med bl.a. Mac DeMarco, Peter Sagar (AKA Homeshake), Nick Hakim, Cola Boyy, El David Aguilar, m.fl. på et album fyldt med eksperimenterende hiphop, lo-fi R&B og indiefolk. 

Måske er den musikalske eksperimentering netop dét, der gør Wauters til en så uforlignelig kunstner. At lytte til hans musik, er som at navigere i en verden i hastig forandring - men med ham i realtid. Hans unikke evne til at frembringe den følelse via sin musik, sine koncerter og endda sin tilstedeværelse på sociale medier, sikrer, at uanset hvor han rejser hen, så står der altid en fanskare klar til at byde ham velkommen med åbne arme. 

Vi glæder os i hvert fald meget til, at byde Juan Wauters velkommen på Loppen til marts.

TILFØJ TIL KALENDER
Onsdag 16. mar 2022
Add to Calendar