TORSDAG 08. SEP 2022 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 140KR

KASSI VALAZZA(US)

Koncerten er udskudt til 8. september 2022. Købte billetter til den oprindelige februar-dato er stadigt gyldige.

Den amerikanske country- og americanasangerinde Kassi Valazza udgav i slutningen af 2019 debutpladen, 'Dear Dead Days', til stor anmelderros og til stor begejstringen her på Loppen-kontoret. Valazza spiller tidsløs countrymusik, der kunne komme fra den sydvestamerikanske ørken - tørt, mystisk og længselsfuldt - og til september drager hun endelig på turné og rammer Skandinavien for første gang. 

Kassi Valazza er baseret i Portland, Oregon, men hendes sange henter inspiration fra opvæksten i Arizona med dets åbne vidder. Mørke historier fra det vilde vesten kombineres med en fin balance mellem melankolsk country og psykedelia, og Kassis sange passer perfekt til de musikalske rammer. 

"cause they're hard runnin' critters, and wild-eyed quitters / kicking up all they can find / that fool hardy man of mine"

Valazza har en stemme, der giver genklang til de helt store countrysangerinder; en lille smule Neko Case, lidt Loretta Lynn, lidt Emmylou Harris - og fuldstændig tidløs. Som så mange andre musikere fra det sydvestlige USA, bringer Kassi Valazza en forførerisk ro til sin musik med det langsomme tempo og den dystre følelse af alvor. Musikken er farvet af psykedelia, men det er den klassiske countrysangskrivning og guitararbejdet af makkeren Cary Sigler, der driver værket og giver den drilske melodiske sans med hints af Jerry Garcia.

Det er stemningsfyldt countrymusik, men også countrymusik som en stemning. Det er som en pålidelig, slidt hest, der guider dig gennem ørkenen mod din destination, uanset om det er til hjemmets bekvemmeligheder eller det næste støvede stykke jord. Med Kassi ridder du ud i den farvede canyon ved solnedgang blandt alle de andre røvere, vagabonder, slagsbrødre og hjerteknuste mænd og kvinder.

Debutalbummet Dear Dead Days udkom i 2019 og fik strålende anmeldelser. Vinyludgaven har længe været revet af hylderne, og da tiden var inde til, at hun skulle ud og turnere, ved vi alle, hvad der kom i vejen. Men nu hvor det bliver muligt at rejse ud og møde publikum igen, er vi stolte af, endelig at kunne præsentere amerikanske Kassi Valazza i Danmark for første gang, når hun indtager Loppens scene d. 8. september.

TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 08. sep 2022
Add to Calendar