FREDAG 24. MAR 2023 - KL 21.00
ENTRÉ: 100KR

ALBUM RELEASE SHOW

MARY ANNE'S POLAR RIG(SE)

BATHOUSE(SE)

ECHO, BRAVO

De fantastiske shotgun fuzz-poppers i Mary Anne's Polar Rig er endelig klar med deres nye plade 'Makes You Wonder', som de slipper fredag d. 24. marts, og samme aften fejrer de udgivelsen med et brag af en releasekoncert på Loppen med Echo, Bravo og svenske Bathouse som special guests!

Mary Anne's Polar Rig har taget deres navn fra en minestation - nu et hotel - på Svalbard. Bandnavnet antyder en smule sejhed, en evne til at tage imod et par slag og blive ved med at køre på, og det er bestemt også noget, der kan høres i deres lyd. For den Malmø-baserede duo serverer en rå rock'n'roll, der kan modstå alt, hvad verden skulle kaste efter dem!

Duoen består af Malin Hofvander & Harald Ingvarsson, der længe har været fast inventar på Malmøs indie-scene, hvor Hofvander har været med til at drive indie-labelet Kollektivet Records og begge arbejder i det lokale musikhus Studio Möllan. 

I 2021 valgte Mary Anne's Polar Rig at finpudse deres oversavede blanding af punk, pop og rock fra landevejen og samlede til sidst nok sange til at skabe deres debutalbum Makes You Happy, som bl.a. sikrede dem et show i Berlin som en del af det svenske musikshowcase Die Neuen Schweden.

Efter at have omkalibreret sig til en to-mandsgruppe (suppleret med yderligere 3 personer til livekoncerter) blev Mary Anne's Polar Rig signet på Stockholm-labelet Rama Lama Records og har nu kastet sig ud på mere eksperimenterende farvande med opfølgeren Makes You Wonder, der udkommer d. 24. marts - samme aften som koncerten på Loppen! 

Makes You Wonder byder på en mere kompleks, moden og tung lyd, hvor de skarpe melodier og omkvæd stadig slår igennem som lynnedslag. Enkelte sange skrider og ruller kaotisk, som en ukontrolleret dirt bike, mens andre er omhyggeligt plejet og lagdelt til noget krakelerende og storslået, som tårnhøje prog-pyramider. 

Den nye plade bringer Mary Anne's Polar Rigs musik op på et niveau, der overgår alt, hvad de nogensinde har gjort før, og fredag d. 24. marts serverer de alle lækkerierne live på Loppen!

BATHOUSE
"They play fast! They play slow!" 

Meget mere behøves, der ikke at siges om svenske Bathouse, der banker støvet af dine støvler med beskidt noise-rock. Trioen albumdebuterede i 2020 udgiver ny plade til april!

ECHO, BRAVO
Echo, Bravo er et post-punkband med genremæssigt afsæt i punk og støjrock. Den københavnske kvintet består af bas, guitar, vokal, trommer og trompet, som til sammen skaber en krautet, transcenderende og næsten psykedelisk atmosfære, som kan høres på deres nyligt udgivne four track-demo.

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 24. mar 2023
Add to Calendar