SØNDAG 22. MAJ 2022 - KL 19.00
KØB
FORSALG: 150KR

MATTIEL(US)

LE REN(CA)

OBS. Billetsalget starter fredag d. 19. november kl. 10.00 via Tikkio, men du kan allerede nu skrive dig op til pre-salelink via bandets mailingliste.

Med hittet 'Count Your Blessings' indtog den Atlanta-fødte duo Mattiel radiostationerne i 2018, og vandt øjeblikkeligt anerkendelse for sin poppede og retrolydende rock'n'roll-lyd. Nu har duoen endelig meldt at tredje plade er på vej, og den 22. maj kan de opleves live på Loppen, hvor de medbringer canadiske La Ren som support.

Meget fantastisk musik er kommet fra "The Peach State", Georgia. Artister så forskellige som R.E.M., OutKast, Little Richard og James Brown kommer alle fra sydstaten, og indeholder ifølge duoen Mattiel, alle den samme umiskendelige og ubeskrivelige ting, som gør dem så typisk ”Georgia”, og som man ikke rigtig kan sætte fingeren på. ”We’re not really in a ‘scene’ here in the same way. You have to make your own sound, create your own identity.” 

Atlanta-fødte Atina Mattiel Brown og Jonah Swilley a.k.a. Mattiel laver sange, der indeholder lidt af det hele. Rolling Stone Magazine sammenligner Browns smukke og længselsfulde stemme med Nico, men det er svært at sætte en genre på duoens musikalske arbejde. Alligevel findes der en distinkt identitet i deres musik.

"There’s something delightfully unique about Mattiel’s music. A pinch of garage rock, a touch of psychedelia, some galloping honky-tonk and at the lead, Mattiel Brown’s powerful and assertive vocals." - NPR

Hvor 2017’s selvbetitlede debut og den efterfølgende ‘Satis Factory’ (2019) begge blev til med en “hands off” tilgang, hvor Swilley arrangerede musikken og Brown lyrikken hver for sig, er bandets kommende og tredje udgivelse, ‘Georgia Gothic’, den første plade, hvor duoen virkelig har samarbejdet – og det kan høres. 

Albummet er skrevet i en afsondret hytte i skoven og efterfølgende mixet af den Grammy-vindende John Congleton, hvis omfattende liste af samarbejder omfatter kunstnere som Angel Olsen, Earl Sweatshirt, Erykah Badu og Sleater Kinney. Og resultat er, som bandet selv beskriver det, ”som at sætte tænderne i en moden Georgia fersken”. Oplev Mattiel live på Loppen til maj!

Support: Le Ren
Den canadiske sangerinde Le Ren udgav i oktober den længeventede debutplade ’Leftovers’ via Secretly Canadian. Med Chris Cohen i producersædet og gæsteoptrædender fra blandt andre Buck Meek og Tenci er pladen fyldt med organiske folk-lydbilleder og dybtfølte tekster vævet ind i et rigt musiktapet, der trækker tråde til klassiske artister som Joni Mitchell, Vashti Bunyan og Karen Dalton, såvel som den nye klasses ekstraordinære folkartister såsom Adrianne Lenker, Jessica Pratt og Laura Marling.

TILFØJ TIL KALENDER
Søndag 22. maj 2022
Add to Calendar