TORSDAG 09. OKT 2025 - KL 20.30
ENTRÉ: 130KR

THE MOONTWINS(FI)

MÄRKLIN

PK Keränen fra det legendariske finske kultrockband 22-Pistepirkko har sammen med harmonikaspiller og folkemusiker Leija Lautamaja dannet duoen The Moontwins. Duoen eksisterer i krydsfeltet mellem alternativ rock og folkemusik og skaber et helt nyt og organisk rum for Keränens karakteristiske sangskrivning. Fang dem på Loppen den 9. oktober!

Der har ikke tidligere været mange indie-duoer med elektrisk guitar, fodtromme og harmonika – indtil nu: mød The Moontwins. Bandet består af PK Keränen, sanger og guitarist fra 22-Pistepirkko - det legendariske finske kultrockband, der står bag plader som “Eleven” og “Rally Of Love” -  og harmonikaspiller og folkemusiker Leija Lautamaja.

The Moontwins placerer sig i krydsfeltet mellem global indie/alternative og folkrock og spænder over et usædvanligt bredt musikalsk spektrum. Med deres unikke lyd, opstilling og sangmateriale kan de optræde overalt – fra små punkklubber til store rock-, pop- og folkfestivaler. PK Keränens karakteristiske vokal og guitarspil kombineret med Leija Lautamajas magiske og melankolske harmonikaspil og kor skaber et helt nyt lydunivers – en lyd, der er både alsidig og medrivende.

MÄRKLIN

 

Selv om tiderne har ændret sig, siden post-punk først rullede ind på  stationen, er Märklin stadig en skarp oplevelse. Bandets medlemmer  trækker på rødder fra både Italien, USA og Norge, og efter mange år i  byen kan man næsten tale om vellykket integration. 

Sammen skaber Märklin intens og eksperimenterende punk med  alternative rytmer og en vognfuld af indflydelser fra mathrock,  progressiv rock, jazz og klassisk musik, hvor publikum får lov at være  med på en rejse gennem rytmer og lyde, der ikke altid følger de  traditionelle spor. Her er plads til både improvisation og uventede  drejninger, hvor man lader sig fare vild på de musikalske skinner. 

TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 09. okt 2025
Add to Calendar