http://www.facebook.com/mothersparrow
“Musikken er en slags skramlende lo-fi-rock med en gennemgående, ganske interessant brug af trommemaskine i stedet for trommer og tydelig inspiration fra ikke mindst Sparklehorse, mens de udmærkede tekster ofte handler om ikke at føle sig helt til rette i verden.", sådan skrev musikbladet Gaffa, om det eneste Mother Sparrow nåede at udgive, inden bandets forsanger, Jannick Wiinblad, tog sit eget liv i 2009.
Udgivelsen “Have a Heart” var at finde som CD, bagest i digtsamlingen, “Min Lillebror”, af Christel Wiinblad, og udkom i 2008.
For at hylde og mindes en ganske særlig sangskriver Jannick Wiinblad, og det Mother Sparrow, der desværre ikke er mere, har vi inviteret en række danske musikere til at spille egne fortolkninger af Mother Sparrow numre.
Andreas Hjertholm(Atomfax), Boho Dancer, Cavio, David Fjelstrup(From Sarah), Den Fjerde Væg, Kaspar Kaae(CODY), My Lambertsen&Mads Beldring, The Nielsen Sisters&Simon Toldam, Peter Kohlmetz Møller(The Eclectic Moniker).
Imellem de musiske indslag læser Christel Wiinblad et par af Jannick Wiinblads digte op.
Koncerten starter kl 22!
Vi er sikre på at det kommer til at blive en ganske særlig og enestående koncertoplevelse.
Vi har også fundet to af de allerbedste Mother Sparrow albums frem fra computerarkiverne, nemlig “Gust” og “I made a Friend”.
De to, ganske forskellige Mother Sparrow albums, vil vi gerne dele med verden, og derfor udkommer de til Februar som dobbelt-LP. Vi glæder os!
På vegne af Mother Sparrow – a compilation
Carina Randløv