FREDAG 14. APR 2023 - KL 21.00
KØB
FORSALG: 120KR

VICIOUS RECORDS PRESENTS:

MY BELOVED

BUG CHASER

THE PLANT X IZUMISAN ENSEMBLE

Siden 2004 har Vicious Records spillet en uundværlig rolle på Københavns eksperimentelle musikscene. Fredag d. 14. april inviterer det københavnske undergrundslabel til en mørk, støjende og smuk koncertaften med MY BELOVED, Bug Chaser og The Plant x Izumisan Ensemble på programmet!

Siden 1996 har københavnske MY BELOVED bevæget sig i den danske og internationale undergrund med deres inddragende og stemningsmættede noir-rockunivers. Bandet har altid sat en ære i at skabe kompromisløs instrumentalmusik med plads til intuition og fantasi i skabelsesprocessen.

I 2022 udgav MY BELOVED - i anledning af bandets 25 års jubilæum - deres sjette fuldlængde album Tarnish, som har høstet flotte anmeldelser i udlandet. I 2023 udkommer Tarnish på dobbelt vinyl, og giver i den forbindelse koncert på Loppen.

MY BELOVED musik er gennem årene blevet brugt på flere dokumentarprogrammer på DR, hvor bandet også lå i toppen af DR P3s Det Elektriske Barometer med nummeret "After The Speechless Head" fra debutalbummet Servant Of Secret Places (2003).

Bandet har spillet på et utal af venues gennem deres imponerende karriere og turnerede i 2018 godt 3000 km igennem Kina fra nord til syd. Det er igennem de sidste 26 år blevet til noget af en rockhistorie, som de nu efterhånden voksne herrer kan berette om. Kom med på Loppen og mærk historiens vingesus og lydbølger, når MY BELOVED skruer op for feedback, mørke og skønhed.

BUG CHASER
Bug Chaser er afmagt. Bug Chaser er udmattelse. Bug Chaser er nederlag. Bug Chaser er det aflåste rum i kælderen. Bug Chaser er stilheden bag de symmetriske ridser i underhuden. Bug Chaser er de knuste ruder. Bug Chaser er det tomme spejl vendt mod havet. Bug Chaser er betændelse.

Bug Chaser er et punkband fra København og udgav i maj 2022 deres debutalbum The Hesitation To Disappear via Vicious Records, og har i lang tid spillet koncerter rundt om i byen. 

THE PLANT X IZUMISAN ENSEMBLE
The Plant x Izumisan Ensemble (TPXIE) skaber improviserede elektroniske live-optrædener centreret omkring de gennemgående drone-lignende lydlandskaber fra The Plant og Izumisans eklektiske trommer. Live udvides duoen til en ensemble af varierende musikere, der tilføjer alt fra elguitar, klarinet, synths og andre elektroniske elementer, hvor udtrykket spænder mellem jazz, ambient, black metal, drone og noise.

I 2021 udgav The Plant x Izumisan Ensemble deres debutalbum Anthropormorphic i 2022 udgav de EP'en ANTI-FORMAT - begge på på Vicious Records - og gruppen har spillet på både Loppen, Sorte Firkant Festival, Basement, Råhuset, Metal Magic Festival i Fredericia og Stairway til House of Noise Festival.

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 14. apr 2023
Add to Calendar