TORSDAG 17. OKT 2024 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 160KR

PAK

PARSUM

Pak stormer frem! I sommeren 2023 udsendte kvartetten deres første single, og siden da har det forfriskende og charmerende rockband høstet anmelderroser og proppede koncerter i stride strømme. Nu er Pak klar til at indtage de danske spillesteder herunder Loppen den 17. oktober. 

Tilbage i sommeren 2023 sparkede rockbandet Pak karrieren i gang med deres debutsingle 'Herfra' – en single GAFFA præmierede med flotte ord på vejen, og som P6 Beat smed direkte ind i fast rotation. Pak fulgte op med singlen ’Spidermand’ og spillede deres første headliner koncert på et proppet Rust i København. I slutningen af april udkom det fulde debutalbum ’Pak’, som fra GAFFAs anmelder fik roser for dets”smittende charme og energi, og sans for catchy melodier”. 

I maj spillede Pak til SPOT Festival på Volume Village, hvor deres ukuelige og ungdommelige energi sørgede for et fyldt rum. De efterfølgende måneder har blandt andet budt på en proppet koncert på Distortion Nørrebro, opvarmning for Zar Paulo i Tivoli Friheden i Aarhus og senest bandets egen endagsfestival som fyldte Byhaven i København til randen på en torsdag. 

Pak består af Bertram Jensen, Bror Ferslev, Loui Henderson og Daniel Odby. De fire medlemmer har en smittende kemi på scenen, og forsangeren Loui Henderson har et unægteligt talent for at charmere og fastholde publikum med sit karakteristiske kropssprog og sin unikke stemme. Nu er Pak klar på at indtage de danske spillesteder og etablere sig som det enormt forfriskende og charmende rockband de er.

PARSUM skriver dansksprogede og følelsesnære sange i et melankolsk indieunivers. Intime og intense følelser omkring kærlighed og ængstelighed bliver beskrevet ærligt og simpelt. Med sin stemme og et eksklusivt bemandet band skaber PARSUM et spirituelt fællesskab, hvor publikums hjerter kan smelte (sammen).

 

TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 17. okt 2024
Add to Calendar