FREDAG 04. NOV 2022 - KL 21.00
KØB
FORSALG: 180KR

PALACE WINTER(AU/DK)

Efter for nyligt at have udsolgt Lille Vega og turneret i Storbritannien med deres anmelderroste tredje album, 'Keep Dreaming, Buddy', tager den australsk-danske duo, Palace Winter, en pause fra studiet for at spille koncert på Loppen fredag d. 4. november.

Palace Winter er kendt for deres elegante blanding af synth-pop, Americana og kraut-rock, og har i 2021 været et af de mest spillede bands på DR P6 Beat. Duoen har også modtaget stor ros fra udlandet, blandt andet fra selveste Johnny Marr fra det legendariske Manchester-band, The Smiths; "I like that they’re both melodic and moody, which to me says a lot about life: beauty and sadness"

Duoen, bestående af den australske singer-songwriter Carl Coleman og den danske producer og pianist Caspar Hesselager, begyndte i 2014 at optage og eksperimentere sammen under navnet Palace Winter. De fandt hurtigt deres egen lyd, hvor Colemans organiske sangskrivning og klassiske rockguitarer smelter sammen med Hesselagers evner som producer og klassisk uddannet pianist med hang til elektronisk musik.

I april udgav bandet deres nye single ‘The Big Blue’, i samarbejde med den fremadstormende danske duo Prisma, som Gaffa kaldte for "En let legende elektronisk rockproduktion, fuld af håb, der giver fornemmelsen af at køre med soltaget nede op ad den svenske kyst."

Forvent drømmende indiepop og dynamiske kontraster, når Palace Winter indtager Loppen fredag den 4. november. Billetter kan købes på tikkio.com.

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 04. nov 2022
Add to Calendar