LØRDAG 17. MAR 2018 - KL 21.00
ENTRÉ: 90KR

PALE HONEY(SE)

BÅL & BRAND

PALE HONEY

Duoen Pale Honey udkom i 2015 med det selvbetitlede, kritikerroste og P3 Guld-nominerede album ’Pale Honey’. I 2016 spillede de på SPOT Festivalen i Århus for et begejstret publikum og i 2017 kom de med album-opfølgeren ’Devotion’. Men bandet gjorde sig først for alvor bemærket da de i 2017 skabte overskrifter med deres eminente cover af ABBA’s 'Lay All Your Love On Me'. Efterfølgende var de i tung rotation på P6 og optrådte ligeledes til dette års P6 Beat Rocker Koncerthuset.

Pale Honey er fra Gøteborg og består af Nelly Daltrey på vokal og trommer og Tuva Lodmark på vokal og el-guitar. Live har pigerne en tredje musiker med på scenen, i form af Anders Lagerfors på synthesizers.

 

BÅL & BRAND

Bål & Brand har i de sidste to år anvendt deres musik som et terapeutisk forløb til at bearbejde den værst tænkelige tragedie - da forsangeren Søren mistede sin gravide kæreste i en højresvingsulykke. For knap to år siden, stod hele bandet i en stor krise. Efter det tragiske tab af kæreste og nær veninde blev musikken vejen frem for bandet og den eneste vej ud af sorgen.

De fire musikere i Bål & Brand, som har kendt hinanden i snart 20 år, består af Søren Flindt (vokal), Emilie Brandt (trommer), Ulrik Bonde (guitar), og Rasmus Danstrøm (bas).

Kvartettens eksplosive og til tider benhårde musik forenes på én og samme tid med melodiske og følsomme numre. Musikken er fyldt med både trommer, der rusker i én, guitar der til tider er fin og følsom og til tider syrer helt ud. Dette blandet med en på samme tid intens og følsom vokal, skaber tilsammen ørehængere i Bål & Brand’s helt eget musikalske rock-univers

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 17. mar 2018
Add to Calendar