Den 13. februar får Loppen besøg af de norske mestre i rå postpunk med en finurlig tyggegummipop-sensibilitet, Pom Poko! Kvartetten udgav i august 2024 deres tredje album ‘Champion’, hvor bandet for alvor udfolder et nuanceret og uimodståeligt værk med tråde til alt fra kantet jazz til rå rock og sød pop.
Norske Pom Poko er ved at blive voksne. Bandet blev dannet i 2017 og opnåede hurtigt et ry for deres fantastiske live shows, der landede dem en plads på NME’s “100 Bands To Watch” liste det følgende år. Gruppens fire medlemmer har alle en baggrund i jazz, som de lader smelte ind i en verden, der er lige dele sukkersød pop og bidende post-punk.
I august 2024 udgav Pom Poko deres tredje studiealbum ‘Champion’: Et reflekterende og livsbekræftende postpunk-album. Sanger/tekstforfatter Ragnhild Fangel Jamtveit, bassist Jonas Krøvel, guitarist Martin Miguel Almagro Tonne og trommeslager Ola Djupvik står hinanden mere nær end nogensinde før, både personligt og med hensyn til deres hermetisk tætte fire-mands rockinstrumentering.
Når bands kalder hinanden »familie«, er det lidt af en kliché, men Pom Poko har efter mange års turneer i alle verdens afkroge og gennem en strengt demokratisk sangskrivningsproces virkelig udviklet sig til en symbiotisk organisme, hvis mission er at være så tro mod deres kunstneriske værdier som muligt, samtidig med at de fortsætter med at udforske de fjerneste områder af deres let kaotiske, altid spændende lyd.
Champion er Pom Pokos tredje LP efter deres forrygende debut Birthday i 2019 og 2021's anmelderroste Cheater. Begge album var med til at cementere bandets lyd: Ragnhilds høje, men krystalklare stemme punkterer resten af bandets voldsomme angreb af støj, som svinger fra post-punk til math-rock og alt derimellem. Live har bandet nerve og en kaotisk energi, der kun bliver fremhævet af det lille strøg af sukker, der er tilsat alle bandets sange. Kom og få smag for det sure med det søde og det stærke med det bløde, når Pom Poko spiller på Loppen den 13. februar!
Billetsalget begynder fredag d. 25. oktober kl. 10.00