Pladebutikken Rekords & Loppen præsenterer vibro-akustisk lydhealing til de festivalhungrende musikelskere på Loppen, Christiania. Oplev et massivt lineup bestående af:
Ras Money
Bedst kendt under navnet Raske Penge har Rasmus Poulsen leveret flere landeplager og aldeles sat sit præg på den danske dancehall scene. Som DJ Ras Money deler han ud af sit enorme bibliotek af numre, som kan få alle op af stolene. Som DJ var han i 2007 med til at vinde "Danish Soundclash Championship".
Ras Money udgav i 2012 pladen Original som indholder hittet Faxe Kondi, som blev årets mest spillede sang og vandt flere priser.
https://soundcloud.com/ras-money
Support:
Rockers Ark
Baseret omkring Bolsjefabrikken har dette fællesskab arrangeret flere koncerter og vist deres kærlighed for reggae/roots/dub scenens undergrund.
Freetown Sound System
Reggae/roots/dub fællesskab med rødder på Christiania. Freetown Sound System har spillet og arrangeret flere koncerter på Loppen samt arrangeret udendørs koncerter rundt omkring i landet.
OBS: For at kunne imødekomme myndighedernes retningslinjer, bliver alle arrangementer med et siddende publikum. Vi giver plads til 50 siddende gæster. Derfor vil vi rigtig gerne opfordre til at købe billet i forsalg, så vi kan forberede os bedst muligt. Ankommer I i gruppe, anbefaler vi at købe billetterne samlet.
Koncerten bliver livestreamet i samarbejde med CA-TV, så alle hjemme i stuerne også kan have en fest. Herigennem vil vi fra Loppen meget gerne henvise til vores crowdfund, hvor man kan give et bidrag til Loppens fortsatte virke: https://www.gofundme.com/f/support-loppen
Tak til CA-TV & Kulturstyrelsen for deres støtte og samarbejde.
