LØRDAG 12. OKT 2019 - KL 21.00
ENTRÉ: 120KR

ROBYN HITCHCOCK(UK)

DJ SOFIE JACOBI(DK)

Hvad får man hvis man blander Bob Dylan, Syd Barrett og John Lennon og krydrer med lidt Bryan Ferry? Svaret er singer-songwriteren Robyn Hitchcock, som gæster Loppen d. 12. oktober væbnet med sin guitar og en perlerække af poetiske og psykedeliske folkrock-sange.

Robyn Hitchcock er en af Englands mest vedvarende singer/songwritere og er én af alternativ rocks forgangsmænd. Han slog sit navn fast i 70'erne, hvor han dannede og stod i front for art-rock gruppen The Soft Boys, og har siden udgivet mere end 20 albums. Hitchcock er en poet og guitarist der ubesværet blander folk og psych med en skæv, britisk nihilisme og han beskriver selv sine sange som 'paintings you can listen to'. 

Hans seneste album, det selvbetitlede og anmelderoste Robyn Hitchcock (2017), markerer hans 21. udgivelse som solo-artist. Det er produceret af Brendan Benson (The Raconteurs) og Hitchcock beskriver det selv som et 'ecstatic work of negativity with nary a dreary groove'.

"A gifted melodist, Hitchcock nests engaging lyrics in some of the most bracing, rainbow-hued pop this side of Revolver. He wrests inspiration not from ordinary life but from extraordinary imaginings...." - Rolling Stone 

D. 12. oktober gæster Robyn Hitchcock Loppen og vi er ret sikre på, at det bliver en ganske uforglemmelig og ekstraordinær aften.

DJ Sofie Jacobi
Svævende imellem en oldschool, alternativ dansk musikscene og det hastigt voksende queer techno-miljø finder man Sofie Jacobi. Siden 2014 har hun leveret soundtracket til både rockshows, raves, politiske fester og demonstrationer - ikke mindst med queerfeminist-crewet Kapow Collective. Sofie disker på denne aften op med det bedste inden for weird rock, numre du kender i nye klæder og andre perler fra pladesamlingen.

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 12. okt 2019
Add to Calendar