Søren Michelsen svinger forbi Loppen den 10. december med sit debutalbum, 'Poppel Allé', akkompagneret af sit stærke liveband Touren!
Søren Michelsen har løftet sløret for sit debutalbum, 'Poppel Allé', der udkommer den 23. oktober. Torsdag den 10. december lægger sangskriveren vejen forbi Loppen, med sit splinternye live-orkester, Touren.
Søren Michelsen har en dyb kærlighed til den danske poptradition og skriver sange, der forener personlige fortællinger, nostalgi og samfundssatire i sit helt eget musikalske univers. Hans sange har opnået airplay på både P3, P4 og P6 og kastet omtale af sig hos blandt andre GAFFA, Undertoner og Uniradioen.
Touren er en ny musikalsk legestue, der tager publikum med ud på en ægte tour de force. Orkesteret består af nogle af Københavns varmeste musikere, Oliver Paluch, Mat Salling Skou, Milo Duckert Aurvig og Svend Feldbæk Winther.
Med humor, saft og kraft inviterer Søren Michelsen & Touren til et brag af et live-show du ikke vil gå glip af!
