SARAH NEUFELD
Som medlem af the Arcade Fire siden deres andet studiealbum, er violisten Sarah Neufeld en særdeles velbevandret kvinde på verdens alternative musikscene. Hendes tilgangsvinkel til sit instrument er ukonventionel, og binder sig sjældent til en genre, men navigerer problemfrit mellem mange. Hun har udgivet et album med Colin Stetson, og de to kan ses sammen på dette års Roskilde Festival. Som soloartist får vi fornøjelsen af albummet 'The Ridge' den 26. februar via Paper Bag records. Førstesinglen "The Rest Of Us" er et pulserende og hypnotisk elektronisk track, der ikke skuffer fans af Neufelds hang til eksperimenter på tværs af stilarter.
På 'The Ridge' medvirker Arcade Fire trommeslageren Jeremy Gara, og live bliver Sarah Neufeld akkompagneret af trommeslager og multiinstrumentalist Stefan Schneider.
JUJU ME
JUJU ME’s musikalske grid pop-univers, kendetegnes af Stine Steendorph Petersens mørke klang og personlige udtryk. Sangene er fyldt med ironi og flabet distance. JUJU ME har fundet fælles inspirationen hos bands som Talking Heads, Liquid Liquid, Beach House og Broadcast. Stines vokal svæver over sitrende elektriske guitarer, drømmende drengekor og kantede beats. JUJU ME er et nyt navn der består af erfarne kræfter. Medlemmerne har bl.a. spillet i Lovespeed, Penny Police, Tårn og The Asteroids Galaxy Tour.
Tilsammen har de skabt et univers der på en gang er umiddelbart, skævt poppet og imødekommende, men samtidig har bagdøren åben til det eksperimenterende og skrøbelige…

