SAY LOU LOU
BBC har for nyligt udgivet en liste over de 15 nye artister, "Sound of 2014", som de i 2014 sætter deres penge på bryder bredt igennem. Listen byder på en stribe vidt forskellige kunstnere fra rundt om i verden.
Blandt andet er Skandinavien repræsenteret i form af australsk/svenske Say Lou Lou , der i efteråret 2013 gæstede Train i Aarhus som opvarmning for Foals. Her blev tvillingeparret anmeldt af Ole Rosenstand Svidt fra GAFFA, som pointerede Miranda og Elektra Kilbeys potentiale. Du kan se og høre pigernes single "Julian" herunder.
www.facebook.com/SayLouLoumusic
OWN ROAD
Own Road er Simon Skjødt Jensens enmandsband. Han udgav sin psych-folkede debut-EP på det Københavnske New Owh Records i december 2010, der har fået mange gode anmeldelser i bl.a. Berlingske og Soundvenue. Han har spillet så forskellige steder som Trinitatis Natkirke og til Loppen og Fanø Free Folk Festival og har udviklet sin egen lidt anderledes live-performance. Her er musikken et miks mellem skæve lyde og den gode sang med enkle, men farverige og smukke numre. Man kan forvente alt fra akustisk folk med guitar/guitarlele og percussion til elektriske vokallyde og loops. 25. November 2013 udgav Own Road det første fuld længde album Space In Your Time på Free Kids Records.
http://ownroad.bandcamp.com/album/space-in-your-time
