SØNDAG 20. OKT 2024 - KL 19.00
KØB
FORSALG: 105KR

HTBKRS PRESENTS

SHE CAN'T AFFORD MASCARA

THEO VANDENHOFF(CA)

Oktober er officielt 'spooky season', og findes der nogen bedre anledning end selveste Halloweenmåneden til at holde en gotisk søndag?! HTBKRS har fundet to artister fra det dystre dansegulv, så du kan slippe din indre goth fri til canadiske Theo Vandenhoffs melodramatiske, skæve synthpop og SHE CAN'T AFFORD MASCARAs dramatiske darkwave den 20. oktober. 

THEO VANDENHOFF

Theo Vandenhoff er en artist fra Toronto, der skaber smittende og melodramatiske hymner for ensomme sjæle og håbløse romantikere. Inspirationen kommer fra et bred spektrum af 70'ernes og 80'ernes mørke outsider-musik, som Vandenhoff smelter sammen til sin egen unikke cocktail af skæv popmusik - tænk på store goth-pop navne som Drab Majesty, The Cure og New Order filtreret gennem et finurligt lo-fi filter.

Vandenhoffs unikke tenor emmer af sårbarhed, når han leverer sine dybt personlige, men poetisk tilslørede tekster over en væg af trofaste trommerytmer, rumklangfyldte basriffs og svævende synth- og guitarmelodier.

Efter udgivelsen af debut EP'en Heartache Is An Empty Room begyndte Vandenhoff at spille jævnlige live shows med et band bestående af Tom Nixon på bas, Callum Crombie på guitar og Sava Solar på trommer, som hurtigt skabte et publikum på Torontos musikscene. Vandenhoff tryllebinder publikum med sit uteilregne scenepersona, mens live-arrangementerne tilføjer en fuld og dynamisk lyd i kontrast til den kliniske lydmur. 

Vandenhoffs anden EP, In The Throes Of Love, blev udgivet ovenpå en support-turné for i Storbrittanien med kult anti-folk bandet Crywank, der cementerede Vandenhoffs udvikling som enigmatisk frontmand for et fuldt liveband, hvor alle medlemmer fortsat driver projektet udvikling. 

SHE CAN'T AFFOR MASCARA

SHE CAN'T AFFORD MASCARA har base i København, men Mascaras lighus-darkwave har sine rødder i Pakistans gravjord. Mascara tager altid dramaet med på diskoteket, hvor Punjabi wave pioneren altid velsigner anlægget med tanz-tortur. SHE CAN'T AFFORD MASCARA har turneret Europa og spillet på legendariske goth-klubber som Gotik Treffen i Leipzig, Wraith i London og hos Berlins famøse techno-kollektiv Subverted. Gør dig klar til et dansabelt mix af masochistisk, hjerteskærende EBM, ekstreme vokalisering og et teatralsk live show. 

Frem med det sorte kluns, lad være med at spar på eyelineren, sving forbi Loppen og slip din indre goth løs den 20. oktober!

TILFØJ TIL KALENDER
Søndag 20. okt 2024
Add to Calendar