SHILPA RAY
Singer/songwriter Shilpa Ray er fra det tidligere projekt Shilpa Ray and Her Happy Hookers, der gik i opløsning i 2011. Herefter gik Shilpa Ray solo, og hendes største fan er nok Nick Cave, der både har sunget duet med hende, har udgivet hendes debut-EP og har haft hende med som tour-support for Nick Cave and the Bad Seeds. Derudover har hun spillet med Sharon Van Etten, Man Man og Jon Spencer Blues Explosion.
Shilpa Rays debutalbum 'Last Year's Savage' er kommet til verden i samarbejde med pedalsteel-guitarist/bassist Jon “Catfish” DeLorme, guitarist/bassist Alistair Paxton og trommeslager Russ Lemkin. Albummet udkom i maj 2015 på Northern Spy Records, som GAFFA kvitterede med 5/6 stjerner:
"Med et nyt velsvingende band hiver og flår Ray i sit harmonium og frembringer en stemningsfuld og garage-rå bluesrock med afstikkere til gotisk burlesk. Til at toppe den kulørte og eruptive cocktail af, har vi Rays bløde croon, som hun skiftevis løsner op og snører til med polemiske primalskrig og vredt snerrende accentuering."
"Shilpa Ray joins a cool-as-fuck roll call of Rays: Man Ray – Sister Ray – Voodoo Ray – Mr Ray – Johnnie Ray – Ted Ray, and she’s the motherfuckin’ coolest. And she knows it. Why else would she tweet under the name @shilparayisgod? Cool." Louder Than War
"It’s an ideal entry point into the catalogue of one of the most unique singers and songwriters doing her damndest to keep rock ‘n’ roll relevant in the 21st century." 4/5 Tiny Mix Tapes
ALAUDIDAE
Først kom musikken, sideløbende var hun sømand og antropolog og rejste rundt i verden til vands til lands og i luften. Altid med guitar og notesbog. Igennem det sidste halvandet år har Alaudidae turneret i Europa med sit bla. Gaffa-roste debutalbum 'Whitewater'.
På sine rejser igennem Europa skaber Alaudidae opmærksomhed om sine koncerter ved at “Buske”. Hun afholder gadekoncerter op til alle sine officielle koncerter. “Folk skal mødes med musikken der hvor de er og hvor musikken lever i sin mest upolerede og ærlige form. Der bor en landevejsridder i os alle”
Alaudidae får opmærksomhed i form af Radio airplay, live anmeldelser, interviews og artikler i diverse aviser, magasiner og radiostationer på sin tur rundt i Europa. Særligt i Luxembourg oplever Alaudidae stigende momentum. Alaudidaes næste udspil udkommer den 9. marts 2016, som du kan få en forsmag på denne aften!


