MANDAG 19. OKT 2026 - KL 19.00
KØB
FORSALG: 190KR

SPAIN(US)

Slowcore-pioneeren Spain er tilbage på Loppen den 19. oktober!

Spain er et alternativt rockband, der blev dannet i Los Angeles i 1993 af sangskriver og bassist Josh Haden. Bandet er kendt for deres melankolske, atmosfæriske lyd og deres substantielle, introspektive lyrik, som var med til at forme slowcore-genren i starten af 90’erne med en unik kombination af jazz, blues og indie rock. 

Spains unikke lyd er resultatet af Hadens jazz-prægede opvækst, der flyder sammen med indflydelser fra bands som The Velvet Underground og Cowboy Junkies. Bandets debutalbum fra 1995, ‘The Blue Moods Of Spain’, blev et genredefinerende album for slowcoregenren. Nummeret “Spiritual” fra pladen er senere blevet lavet i cover-version af artister som Johnny Cash og Pat Metheny, mens resten af albums viser Hadens affinitet for hjemsøgende smuk sangskrivning og melankolsk minimalisme. 

Gennem halvfemserne tilegnede Spain sig en kult-fanbase gennem features af bandets musik i en række film og TV serier. I 2001 satte Haden projektet på pause for at fokusere på sin solokarriere og arbejde med hip hop supergruppen, Handsome Boy Modeling School. 

Spain blev gendannet i 2007 med et helt nyt line up. Siden gendannelsen har Spain udgivet pladerne ‘The Soul of Spain’, ‘Sargent Place’, ‘Carolina’ og ‘Mandela Brush’, der fortsat udforsker temaer som sorg, tab og spiritualitet, dog med en mere divers musikalsk indflydelse end gruppens 90’er slowcore-klassikere. 

2025 markerede 30 års jubilæet for udgivelsen af ‘The Blue Moods Of Spain’, der udkom som re-issue samme år. Nu er Spain tilbage til runde 2 af fejringen af det legendariske album den 19. oktober!

TILFØJ TIL KALENDER
Mandag 19. okt 2026
Add to Calendar