TIRSDAG 10. NOV 2026 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 175KR

SPK(AUS)

Industrial-pionererne SPK er genopstået efter 40 års tourpause! Fang legenderne, der revolutionerede ekstremmusikken på Loppen den 10. november.   

SPK er bredt anerkendte for at være et grundlæggende band for industrial-genren. Bandet blev dannet i Sydney af Graeme Revell og Neil Hill og gruppen har siden da været med til at redefinerer, hvad der er muligt med en eksperimentel lyd med deres kombination af elektronisk musik, støj, ritualer, performancekunst og politisk provokation. Det har skabt en kunstnerisk arv, der stadig har stor inflydelse på industrial, elektronisk og ekstremmusik i dag. 

Nu næsten klassiske albums som ‘Overload Unit’, ‘Leichenschrei’, ‘Auto-Da-Fé’ og det visionære ‘Zamie Lehmanni’ etablerede SPK som et af de mest innovative acts i den post-industriella æra. Deres musik skubber til konventionelle sangstrukturer, fusionerer maskinrytmer, orkestrale teksturer, ikke-vestlige instrumenter og cinematisk atmosfærer år før en sådan tilgang til musikken blev allemandseje. 

I kølvandet på SPKs sidste live-optrædener i slut-80’erne blev Revell en af Hollywoods mest hyldede filmkomponister, med et bagkatalog med soundtracks til over 100 film, herunder The Crow, The Craft, From Dusk Till Dawn, Sin City, Blow, Call Of Duty og Dune. 

Nu i år 2026 - efter næsten 40 års pause fra tour - er SPK tilbage i Europa med et helt nyt liveshow. Med hjælp fra Robert Revell tager Graeme Revell SPKs arv ind i nutiden, hvor gruppens originale ånd er bevaret gennem eksperimenter med den nyeste teknologi, medrivende visuals og en kraftfuld ny sonisk arkitektur. Dette er ikke en genforening, der er drevet af nostalgi, men det næste kapitel i en af industrialmusikkens mest indflydelsesrige og kompromisløse artistiske rejser. 

 

TILFØJ TIL KALENDER
Tirsdag 10. nov 2026
Add to Calendar