SØNDAG 07. MAJ 2023 - KL 19.00
KØB
FORSALG: 170KR

TEKSTI-TV 666(FI)

Teksti-TV 666 er tilbage! Og vi er uendeligt stolte over at kunne invitere til catchy hooks og musikalsk psykedelika ad libitum, når det finske alt-rockorkester endelig besøger Danmark og rammer Loppen til en vaskeægte ønskekoncert søndag d. 7. maj!

Kan man have for mange guitarister i et band?

Ikke hvis man spørger finske Teksti-TV 666.

Bevæbnet med ikke mindre end fem elguitarer (og seks, hvis bandets faste lydtekniker vælger at slå sig løs) er Teksti-TV 666 i dag et af de mest efterspurgte livebands i Finland, og de få optrædener det indtil nu er blevet til i udlandet har sikret bandet kultstatus i flere kredse inden for alternativ rock - hvad end man forstår finsk eller ej:

"Jeg er ikke en haj til finsk, heller ikke til svensk, men alligevel forstod jeg ALT, hvad der skete lørdag aften. Det, der skete, var kærlighed til musik, og publikum blev blæst væk" - anmeldelse fra Plan B af Rasmus Søndergård Madsen for Passive Aggressive

Teksti-TV 666 er kendt for sin unikke formel af støjende og udstrakte alt rock-sange kombineret med krautrock-repetition, shoegaze, psykedelia og pludselige proto-metal-riffs, der dukker op ud af ingenting. Bandet satser på den stadigt voksende wall of sound og forsøger at styre væk fra alt for meget seriøsitet.

På mange måder serverer Teksti-TV 666 lytteren for et lydbillede, der bygger på modsætninger. Forestil dig Neu! der fremføre Ramones-sange eller Hellacopters som shoegaze-band; det er en tung, men blød væg af støj, en farverig eksplosion i slowmotion.

Live leverer bandet en rodet og katartisk fest med sig, hvor end de går hen, og det er præcis, hvad du kan forvente, når Teksti-TV 666 lægger vejen forbi Loppen til maj!

TILFØJ TIL KALENDER
Søndag 07. maj 2023
Add to Calendar