LØRDAG 19. OKT 2024 - KL 21.00
UDSOLGT

TR/ST (CA)

CHOPPER

Koncerten er udsolgt...

Kom en tur med ned i den mørke og kolde synthpop kælder, når TR/ST lægger vejen forbi Loppen den 19. oktober!

Canadiske TR/ST så sin begyndelse under navnet “Trust” i starten af sidste årti, drevet frem af Robert Alfons dybe stemme og Maya Postepskis iskolde og ildevarslende beats. Postepski forlod projektet efter TR/STs anden udgivelse “Joyland”, men efter kort pause gjorde Alfons solo-comeback i 2019, og siden da har han drevet projektet videre med fast hånd, en dronende basgang efter den anden. 

Selvom TR/ST er baseret i Toronto, lyder deres dystre synth-pop som om, at den er kravlet op fra dansegulvet i mørk og kold kælder i Berlin eller Paris. 80’ernes synthpop-klichéer støves af og få et frisk skud coldwave og industrielt præg i TR/ST hypnotiserende og dunkle verden. I januar 2024 udgav TR/ST en ny selvbetitlet EP, der tilføjer et nyt og cinematisk udtryk til TR/STs kolde univers, som Alfons selv beskriver som "Bigger, better, beautiful, and buried in mud."

Formodentlig har vi endnu mere ny musik at vente fra den canadiske elektrosmed, men indtil da kan man glæde sig til en tur med i ned i kælderen på Loppen den 19. oktober!

CHOPPER
Chopper er  et mørkt, dansabelt og legesygt post-punk-projekt af Jonatan K. Magnussen (The Love Coffin), der lever af alt fra eurodance til glamrock, hård industrial til disco. Chopper eksisterer i limboet mellem tragedie og komedie, i sin egen fantasiverden baseret på oldschool gyserfilm og syntetisk tyggegummipastiche - men lad dig ikke narre, der ligger en ubestridelig mavepustende personlig kraft under det hele!

Forestil dig et karneval fra helvede, et sjovt, hjemsøgende og underholdende lille mareridt, lyden af utæmmet ungdom og længslen efter kærlighed; alt sammen på en eller anden måde elegant og alligevel kraftfuldt i kontrast til de mest dystre personlige observationer. Med stor charme, mangfoldighed og noget diabolsk undertoner kræver Chopper at blive inkluderet i den uhellige (og uskrevne) kanon af underlige, hjemsøgende, hjemløse, fortabte popfigurer fra fortid og nutid.

Chopper udgav sit debutalbum ‘The Wonderful And Wicked World Of Chopper’ i 2022, og har siden da udgivet de to EP’er ‘Shock Pop Vol. I’ og ‘Shock Pop Vol. II’, der udkommer som en samlet vinyl den 1. november 2024. 

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 19. okt 2024
Add to Calendar