SØNDAG 02. OKT 2022 - KL 19.00
KØB
FORSALG: 180KR

UFOMAMMUT(IT)

Oven på en midlertidig dvale er doom-mastodonterne i UFOMAMMUT endeligt tilbage! I maj udgav de albummet Fenice, og den korte pause på to år har virkelig givet pote. Og efter et par afstikkere til KB18 (rest in peace) og VEGA, er vi stolte over at kunne byde den italienske duo velkommen tilbage på Loppen søndag d. 2. oktober!

Med mere end 20 år på bagen lever UFOMAMMUT i allerhøjeste grad op til deres navn, og skulle man finde på at sende doom-metal ud i outer space, ville det italienske monstrum være et særdeles godt bud at hægte på en The Voyager Record vol. II. Igennem bandets levetid har UFOMAMMUT kombineret tunge og ​​dynamisk riff-tilbedelse med en nuanceret forståelse af den psykedelisk rocktradition, som til sammen har skabt en kosmisk, futuristisk og technicolor-sound. En såkaldt psykedelisk sludge, om man vil, der er dømt til dykke dybt, dybt ned i. 

Det nye album Fenice (“føniks” på italiensk) repræsenterer en endeløs genfødsel for bandet og evnen til at starte igen efter, at alt ser ud til at være dødsdømt. Albummet (udgivet via Neurot Recordings) er den første UFOMAMMUT-udgivelse efter tilføjelsen af den nye trommeslager Levre, hvilket markerer et nyt kapitel i bandets historie og afslører en mere intim, fri lyd for gruppen.

Mens bandet er kendt for deres psykedeliske rejser ud i det fjerne af kosmos, er Fenice en meget mere introspektiv lytteoplevelse. Albummet blev tænkt som et enkelt konceptnummer, opdelt i seks faser. I udforskningen af det indadvendte, hvilket er ​​det centrale tema på pladen, florerer flere forskellige soniske eksperimenter, hvor synths og eksperimentelle vokaleffekter er mere fremtrædende end nogensinde før - netop for at bandet kunne presse sig selv længere ind på det ukendte territorium af deres egen identitet.

"This is art. Art to get immersed in. Art to be unnerved by. Art to pin you to the floor" - Echoes and Dust

Fenice er lyden af ​​et band, hvor selve essensen er blevet forynget og muligheden for at skabe musik på den måde, de kender bedst, er blevet genskabt; ved at udfolde sig nøje og eftertænktsomt, skrive gigantiske riffs og sammensmelte bandets altomslugende doom-dynamik, der bebuder bandets genfødsel. Glæd dig til at mærke ulmen, når UFOMAMMUT vender tilbage til Loppen d. 2. oktober!

TILFØJ TIL KALENDER
Søndag 02. okt 2022
Add to Calendar