TIRSDAG 02. MAR 2027 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 170KR

WISHY(US)

 

Indianapolis-indiekvintetten Wishy slår vejen forbi København den 2. marts, når de drager på Europaturné med deres andet album, ‘Nature’s Pill’ i 2027! Glæd dig til en uforudsigelig og menneskelig blanding af grunge, dreampop og indie sleaze på Loppen til foråret.

Koncerten præsenteres af smash!bang!pow! og billetsalget starter TIRSDAG DEN 10. NOVEMBER KL. 11.00

Med relativt ydmyge rødder i Indianapolis, Indiana har Wishy siden bandets grundlæggelse i 2021 stille og roligt fået fødderne ind på den internationale indiescene. Bandet, der består af Kevin Krauter, Nina Pitchkites, Conner Host, Mitch Collins, og Dimitri Morris, har i de seneste år udgivet en række EP’er, samt debutalbummet ‘Triple Seven’ fra 2024, der scorede varme anmeldelser fra anerkendte musikmagasiner som Paste, NME og Pitchfork. 

I oktober 2026 udkom Wishys andet album, ‘Nature’s Pill’, der er formet af det hverdagsvanvid, der har udspillet sig på sidelinjen af bandets første leveår. ‘Nature’s Pill’ er et billede af en verden, hvor livet føles uforudsigelig og overvældende, men stadig fyldt med muligheder og følger lytteren gennem et væld af følelser; romantisk frustration, neurotisk længsel og det melodrama, der simpelthen bare følger med det, at eksistere som et menneske. Albummet benytter alle Wishys bedste tricks: skæv lyrik, der transformerer melankoli til frihed, øjeblikkeligt klassiske omkvæd, en beskidt kombination af sød grunge, indierock og dreampop.

I modsætning til bandets tidligere udspil er ‘Nature’s Pill’ skrevet samlet af hele bandet. Gruppen har igen arbejdet med ‘Triple Seven’ co-produceren Ben Lumsdaine i Los Angeles, hvor kvintetten blev stuvet sammen i et lille studio og indspillede halvdelen af sangene live i rummet. Det har givet sangene et snert af den energi, der kommer fra et band, der er fuldkommen i sync efter en lang turné. 

Er du til 90’erne alt-rock med et snert af 80’ernes collegerock og 00’ernes indie sleaze? Så kom med til Wishys første koncert på Københavnsk jord den 2. marts.

***Billetpris er eksklusiv gebyr***

TILFØJ TIL KALENDER
Tirsdag 02. mar 2027
Add to Calendar