MASALA DOSA
Bøhling - Berlev - Teglgaard - Tønder
Bandet er en ny konstellation med dybe rødder i dansk rockmusik. Søren Berlev var som bekendt med Gasolin i hele deres glansperiode, og har siden været aktiv med bl.a. Midnight Blues og Young Flowers. Claus Bøhling's Hurdy Gurdy var tidligt ude med psykedelisk rock. De fik Donovan til at skrive Hurdy Gurdy Man. Claus spillede senere i Secret Oyster, Masala Dosa og Elektrum. John Teglgaard startede i Take Off som spillede fri syrerock, de var et af de første bands på Christiania og dannede MASALA Dosa i midt 70erne. Han fortsatte i Hyldemor og Bifrost. John og Claus spillede sammen og komponerede til MASALA Dosa fra '78 til '83, og bandet har rødder i det materiale men med nye strejf. Ivan Tønder er båndløs bassist som perfekt runder bandet af med både markant og melodisk bas spil. Ivan er i øvrigt kendt for at have fået 240.000 hits på YouTube for at spille Daft Punk på blokfløjte. Bl.a. på Morgen TV og under Distortion.
MASALA Dosa spiller inspirerende hårdtslående guitar rock, med plads til improvisation så musikken bliver levende i nuet. Bandet er i konstant udvikling.
Psykedelisk lys bliver leveret af den legendariske Frank Hindsberg.
MASALA DOSA på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Masala-Dosa/1451700071718811
GAFFA-omtale: http://gaffa.dk/nyhed/75284
