http://www.twogallants.com/
http://handofdust.bandcamp.com/
http://www.facebook.com/steamingsatellites
Two Gallants er navnet på folk rock-duoen, som Tyson Vogel og Adam Stephens for snart ti år siden dannede sammen. Dengang var de to sangere og sangskrivere kun 21 år gamle, men faktisk havde de to barndomsvenner allerede på det tidspunkt lavet musik sammen i ni år.
Two Gallants spiller en blanding af americana og simpel storby-blues, og de spiller den som gjaldt det selve livet i hvert eneste nummer. Adam Stephens flossede Bob Dylan-agtige vokal er midtpunkt i et sparsomt instrumenteret univers, hvor desperation, forbitrelse og autencitet er nøgleord.
Udover et par nu udsolgte egenudgivelser i den spæde start har Two Gallants udsendt tre albums siden 2004. Debuten ”The Throes” udkom på Alive Records, mens ”What The Toll Tells” fra 2006 og ”Two Gallants” fra 2007 udkom på Saddle Creek. Begge albums vakte pæn opsigt, og Two Gallants turnerede heftigt i såvel USA som i Europa, hvor de bl.a. spillede på Leeds og Reading Festival ligesom de også var på besøg i Lille Vega i København.
I år udkommer så Vogel og Stephens fjerde album, der bærer titlen ”The Bloom and the Blight”, der 4. september udsendes på ATO Records. Albummet kommer efter en årelang pause mellem Vogel og Stephens, hvor de hver især har afprøvet nye musikalske veje og tacklet personlige udfordringer. ”The Bloom and the Brigth” bryder ifølge duoen med tidligere udgivelser ved at være mere rå og knap så blues- og folk-baseret. Begge medlemmer leverer numre til albummet og har en fortid som punk- og grunge-fans.
Hvordan Two Gallants lyder i 2012 kan man høre på førstesinglen ”Broken Eyes” som er ude, men ellers må man vente til september og ikke mindst til november, hvor Loppen og Voxhall besøg af de to californiere.