LØRDAG 08. NOV 2014 - KL 21.00
ENTRÉ: 120KR

THOMAS STENSTRÖM (SE)

SHY SHY SHY

THOMAS STENSTRÖM

Thomas Stenströms singel "Slå Mig Hårt i Ansiktet" har været et af sommerens største hit i Sverige med knap 7 millioner afspilninger på Spotify. Singlen er første udspil fra Thomas Stenströms andet album Fulkultur, der udkommer i september 2014. Første gang han kom i opmærksomhedens søgelys var da han i 2010 modtog det prestigefyldte Ted Gärdestads-stipendiet. Herefter fik han en pladekontrakt med Roxy Recordings, og i 2011 brød han igennem med debutsinglen "Detsamma" og debutalbummet Nåt annat, nån annanstans blev taget vel imod. 

Siden debutalbummet har Thomas Stenström været med til at skrive Eric Gadds seneste album. Og når han spiller alene minder han nærmere om en ung Prince eller Michael Jackson end den gennemsnitlige unge, svenske indiepopmusiker, og ambitionsniveauet for det kommende album er skyhøjt:

"Att våga vara pretentiös är fint. Det handlar om våga ta saker på allvar och ha storhetsvansinne rent kreativt. 

Det är så många som säger "lyssna på mig" i det offentliga rummet och om jag ska få ha en röst där 

så har jag en skyldighet att verkligen ta det jag släpper i från mig på allvar"

Thomas Stenström med band har Danmarksdebut på Loppen!

 

SHY SHY SHY

Shy shy shy er et nyt band fra København bestående af de to frontfigurer Astrid Cordes og Simon Kjeldgaard. 1. september udgav Shy shy shy den sang, der startede det hele – singlen: ”Do Not Ask”.  Allerede før den officielle udgivelse, var der opmærksomhed for duoen. I radioprogrammet ”Formiddagen på P6beat”, havde værterne Mikael Simpson og Carsten Holm sneget sig til at sætte singlen på spillelisten flere gange.

Siden udgivelsen er den positive interesse for Shy shy shy steget og delt på flere forskellige platforme. WiMP satte ”Do Not Ask” på listen over ugens 10 bedste sange, og den begejstring var delt, for umiddelbart efter, lå singlen som det 15. mest spillede nummer på WIMP. 

Shy shy shy har også fået stor ros på forskellige musikblogs. Dirty Disco Sound, der beskriver singlen som ”sprød sommerpop med stort radiomateriale”, samtidig med Good Because Danish kalder dem ”sødere end Robbie Williams og Nicole Kidman”. I uge 38 har Bands of Tomorrow lagt nummeret på single chart listen.

Navnet ”Shy shy shy” beskriver, hvordan Astrid og Simons personligheder afspejles i deres musik. De tager det uskyldige og ydmyge fra dem selv, og projekterer det ned i deres numre. Det er vigtigt for duoen at skabe en relation til lytteren. Deres tekster skaber en stemning der involverer, engagerer og kommunikerer deres budskaber direkte ud. Dette kombineret med Shy shy shy’s legende rytmer giver en medrivende, energisk lydoplevelse, der tager lytteren i hånden og nogen gange fører denne ud på dansegulvet.

I skrivende stund arbejder de på deres debut-EP med udgivelse ultimo 2014.

 

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 08. nov 2014
Add to Calendar