ONSDAG 29. APR 2015 - KL 20.30
ENTRÉ: 160KR

JACOB BELLENS   M. BAND

SKAMMENS VOGN

Med sidste års 'My Convictions' lavede Bellens sit store pop album med højt til loftet - en slags vintage pop med masser af strygere, klokker, harpe og horn, men hele tiden med Bellens’ stemme i fokus.

'My Convictions' skaffede Bellens massiv airplay på DR, og efterfølgende drog han, med stort band i ryggen, ud på en omfattende Danmarksturné i januar, som bl.a. besøgte en udsolgt DR Koncertsal.

Den 29. april kan Bellens & band opleves i helt andre intime rammer, når han besøger Loppen! 

Som særlige gæster har han fået SKAMMENS VOGN til at åbne ballet denne aften. Skammens Vogn blander dansktop, avant-garde, afrofunk og rockabilly til en sødsuppe der vil varme dit hjerte, udfordre dine smagsløg og kilde i dine danseben. Singlen 'Kender du det' fra 2013 albummet 'Asfalt' er en nyklassiker i den danske sangskat. En sang der samler folk, og på en varm og hudløs facon beskriver den frygt vores ambitioner og mål i livet giver anledning til. 

 

Pressen skrev bl.a. om 'My Convictions': 

"Lyset fosser ind på Bellens' nye album (..) På sit andet soloalbum former Jacob Bellens’ gravrøst optimistiske og klare melodier (..) Ud over at give Bellens’ gravrøst noget tiltrængt luft på er den nye spænding resulteret i nogle af Bellens’ absolut bedste sange til dato."

- Politiken, 5/6

"Pophistoriens vingesus blafrer om ørerne allerede fra de første sekunder, hvor en skamløst forudsigelig akkordrundgang gnubber sig tæt op ad »Can’t Help Falling In Love« og amerikansk populærmusik fra midten af det forrige århundrede. Men samtidig med den begavede referenceleg demonstrerer Bellens mesterligt sin umiddelbare glæde ved poppens væsen. Sangene stiller sig an som evergreens, der godt er klar over, at de er lavet af skriggrønt kunstgræs friskleveret fra fabrikken. Men det lykkes at finde et sted, hvor det banale og det eviggyldige er kammerater for livstid."

- Information

TILFØJ TIL KALENDER
Onsdag 29. apr 2015
Add to Calendar