TORSDAG 12. MAJ 2016 - KL 20.30
ENTRÉ: 150KR

EBBOT LUNDBERG

& THE INDIGO CHILDREN(SE)

SUPPORT: DØR NR 13

EBBOT LUNDBERG & THE INDIGO CHILDREN

Efter at have ageret frontfigur og kreativ snedker i både Union Carbide Productions og The Soundtrack of Our Lives (to af svensk musikhistories mest indflydelsesrige rock acts, med hvilke han har optrådt på Roskilde Festival ved flere lejligheder), bliver det i 2016 endelig tid for en egentlig solodebut fra Ebbot Lundberg.

På sin 50-års fødselsdag d. 26/2 udgav rockikonet sin længe ventede solodebut ' For the Ages to Come' (Akaschic Records/Border Music) i Sverige - og ikke nok med det, så fejrede han sin fødselsdag med et besøg i lænestolen hos Skandinaviens mest populære talkshowvært Skavlan, hvor han optrådte med sit band The Indigo Children. 

Han har tidligere udgivet et instrumental-album og et par enkelte EP'er. Han er kendt som faderfigur for nutidens stoner- og psykedeliske rock i Sverige, idet han med især The Soundtrack of Our Lives stod på scenen med rober og langt skæg. Som en anden hippie-messias kunne han finde på at smide tøjet eller sætte sig i rundkreds med publikum og synge. Hans enestående karisma gav genlyd i udlandet og førte bl.a. til, at bandet blev udgivet på Motown, en amerikansk Grammy nominering, utallige verdensturnéer og TV shows (bla. David Letterman, Jay Leno, Conan O'Brien og Jools Holland).

'For the Ages to Come' er 12 skæringer, der tager lytteren med på et musikalsk syretrip. Fans af Soundtrack of Our Lives kan med ro i sjælen fortsætte her, for Ebbot Lundberg begår endnu en gang melodiske ørehængere af sædvanlig høj kaliber, og får samtidig sat sit vokale aftryk med sin genkendelige og sublimt klingende stemme. Ebbot Lundberg er blevet allemandseje i Sverige efter han har haft eget sommertalkshow på svensk radio P1, han har optrådt på Allsång på Skansen og været med i Sveriges (lidt mere cool) svar på Toppen af Poppen. Han arbejder også som producer og har stået bag albums med artister som Nicolai Dunger, The Oholics, Jane Birkin, Turbonegro, The Cardigans, Ceasars, m.fl. Endvidere er Ebbot Lundberg i gang med et spændende projekt, kaldet Five Billions in Diamonds, som han har søsat sammen med medlemmer af Portishead, Spiritualized, Ocean Blue og produceren Butch Vig. En udgivelse er planlagt senere på året.

I Danmark rammer 'For the Ages to Come' først d. 22. april, og til maj får vi fornøjelsen af et besøg fra rockikonet i København, Århus og Aalborg. 

DØR NR 13 

OBS: Dør Nr 13 er kommet på som support, gruppens musik blander frit elementer af garage, psych, stoner, folk, blues og punk med mørkrandet dansk lyrik.
De er aktuelle i Karrierkanonen og de var også blandt de bands som blev præsenteret på dette års spot festival. 
 

 

 

 

TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 12. maj 2016
Add to Calendar