FREDAG 02. SEP 2016 - KL 21.30
ENTRÉ: 90KR

BALKAN VS SWING #14

RUMBA DE BODAS(IT)

DJ MIBOR(ES)

+ ELECTRO LUX + MR. NICOLAJ

Vi har gennem sommeren etableret et godt samarbejde med Ludwig Sound Agency og kan nu præsentere hele to store navne fra udlandet til pakaten og det skal fejres med den fjortende omgang BALKAN vs SWING!

Som altid disker vi endnu en gang op for det svedigste musikprogram spædet med:

> Smuglerbar med Sljivovic i lange baner

> Konfetti ud over det hele

> Vintage visuals

> ..Og meget mere!

 

Pre Party:

♬ ELECTRO LUX (DK)

Når dørene åbner står Electro Lux klar bag pulten med en god omgang velkomst swing og balkan beats. Når du endelig når dansegulvet efter at have mejet et shot sljivo eller to ned, så er han klar til tage sig af dine dansefødder og sørge for at de tapper i takt til beatet.

 

Live:

♬ RUMBA DE BODAS (IT)

Italienske RUMBA de BODAS blev dannet i 2008 af otte musikanter med meget forskellige energier, erfaringer og idéer. Gennem årene har de udviklet en udsøgt stil der blander Latin grooves, Balkan, Swing, Ska og Reggae og har fået folk i ekstatisk dansehumør overalt fra Italien til London og fra Rumænien til Spanien.

De elsker messing blæs, upbeat musik, alt slags traditionelt 'folky' musik, men først og fremmest; De elsker at blande alt dette sammen, smide et halvt kilo chilipulver i mixet og sørge for at du kommer til at trampe dine fødder så meget som muligt!

Bandet udgav deres første album "Just Gift" i 2012 og det andet "Karnaval Fou" landede så sent som i 2014.

Bandet er veletableret på den italienske musikscene og er nu på deres t'estate tour 2016 som slutter af på Christiania med et ordentlig brag!

 

Party time:

♬ MR. NICOLAJ (DK)

Vores resident Mr. Nicolaj er tilbage på Party time-pinden som i de gode gamle dage da BALKAN vs SWING blev holdt på Operaen! Vi garanterer ultimativ dansefest når han i festens kogepunkt slynger elctroswing tracks ud af ærmet efterfulgt at nogle hæsblæsende balkan beats!

 

Late night:

♬ DJ MIBOR (ES)

Jorge Lagrava aka DJ MIBOR er i dag en af de førende repræsentanter for Electro Swing & Swing House i Spanien. Han begyndte sin karriere som DJ i slutningen af 90'erne stærkt påvirket af Classic Jazz, Swing og Soul. Hans passion og engagement for musikken har ført ham til at optræde på alle de største festivaler i Spanien i byer som Madrid, Barcelona, Zaragoza, Valencia, Valladolid og San Sebastian og lande som Frankrig (Electro Swing Club Paris), Italien (Swing Ting Bologna) og Schweiz (Le Zoo Unise)

Han fik sin pladedebut i 2002, da han blev opdaget på San Sebastian festivalen Elektronikaldia03. Hans første album "Cocktail Lounge" (2005) udkom internationalt og mange af hans produtioner indgår i talrige tv-shows, kulturelle begivenheder som Pasarela Cibeles og snesevis af kompilationer verden over.

Hans produktioner kan findes på labels som High Note (Taiwan), Irma Records (Italien), Ministry of Sound / Stereo de Luxe (Tyskland), FLAK Records (UK), Chinchin Records (DE/UK), Cabbie Hat (US), Electro Swing Club og Electro Swing vol.6 blot for at nævne et par stykker. Som musikproducer har han arbejdet med en lang række kunstnere internationalt og remixet kunstnere som Bart & Baker, Puppini Sisters, Farrapo, Nicola Vujicic og andre.

Vi glæder os rigtig meget til at lægge pult til en af electroswingens svedigste internationale djs!

 

♦ MERE PLADS - MERE BAR ♦

Loppen byder på hele 2 barer og det er slet ikke dyrt at få sig noget at drikke. Øl kan erhverves fra 28 kr og dobbelt drinks fra 50 kr

 

♦ ENDNU MERE BAR ♦

Hvis ikke vores smuglere bliver taget ved nogle af grænserne op igennem Europa, så står den på lumske sljivovic drinks og masser af shots i et skjult hjørne af Loppen i løbet af aftenen! Husk kontanter, de tager kun imod guld- og sølvmønter

 

♦ JOIN, SHARE & CARE ♦

Inviter dine venner! de vil ikke gå glip af dette brag af en BALKAN vs SWING fest!

 

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 02. sep 2016
Add to Calendar