LOPPEN HOLDER SOMMERFERIE PÅ SPIREFESTIVAL !!!
I starten af juni var lopperne på besøg i Tuse Næs for at mødes med arrangørerne for Spirefestival, som bliver destinationen for Loppens årlige sommertur. Med en bus fuld af frivillige lopper, en mobil scene, et gigantisk beduintelt og sommerlig entusiasme får Loppen sig en tur på landet og bliver en del af Spirefestival 2018!
Loppen har valgt at lave et samarbejde med Spirefestivalen, da festivalen deler mange af de samme værdier som os. Frivillighed, social rummelighed, økologi, bæredygtighed, det kulturelle vækstlag og kunstnerisk mangfoldighed er blot nogle af de ting, vi brænder for og i fællesskab kan arbejde endnu mere for.
Hvis du også er til nytænkende kunst, bæredygtighed og nærvær, så sæt kryds i kalenderen fra d. 2. - 5. august og kom med Loppen på festival!
Du kan læse om festivalens program og købe billet på www.spirefestival.dk !




